Hvor får du tiden fra?
Har du flere timer i døgnet end os andre?
Hvordan får du tid til det hele?
For at starte fra en ende af:
1) Samme sted som alle andre vil jeg tro?!
2) Umiddelbart nej...?
3) Men gør jeg det?
Indrømmet, jeg når en del, men så vidt vides har jeg samme antal timer i døgnet som alle andre, jeg har ikke en hemmelig tidsbank, jeg låner lidt fra indimellem (om end jeg ville ønske det!), og der er med garanti ting, jeg ikke har tid til, eller ikke prioriterer.
Ja, jeg får trænet en hel del med hundene, ja, jeg deltager i så mange konkurrencer som muligt, ja, jeg underviser, ja, jeg tager uddannelser, og ja, det gør jeg ved siden af mit liv som mor til 4, nogens kone og fuldtidsjob som skolesekretær.
Men der er også ting, jeg ikke gør, ikke når, ikke prioriterer, eller hvordan man nu vælger at formulere det – dem dvæler jeg bare ikke ved og bruger ikke min energi på.
Jeg burde uden tvivl sove mere, burde gøre mere rent, burde dyrke mere motion, og jeg burde sikkert en hel masse mere, men nu ligger landet bare sådan, at jeg har valgt at slette ordet BURDE fra mit aktive ordforråd... Hvorfor gå og slå sig selv i hovedet med ting, man burde gøre, når man enten ikke kan, gider eller når det? Jeg gider i hvert fald ikke og prioriterer i stedet at bruge energi på det, der giver mig energi og glæde.
Og hvad har alt det her så med hunde at gøre, tænker du måske?
Tilbage til hvordan jeg får tid til det hele... Jeg ved ikke, hvem der definerer, hvad det hele er, men for mig er det i det her tilfælde, der gør mig hel, og der kommer hundene ind i billedet. (Jeg tænker, at du som læser af denne blog selv er hundemenneske, men hundene kan erstattes med hvad som helst: Bøger, musik, sport, strik, fortsæt selv listen...)
Så hvordan får jeg tid til det hele, eller hvordan får jeg tid til det, der gør mig hel? Jeg prioriterer det! Er det på bekostning af andet? Ja, det er det da, for jeg har, som alle andre, også kun 24 timer i døgnet, og jeg har som sagt også både mand, 4 børn og et fuldtidsarbejde, men den tid, der er tilbage, den prioriterer jeg at bruge på hunde.
Det er MIT valg, og det er sikkert mange, der ikke forstår, men det er deres problem, ikke mit. Jeg bliver en bedre udgave af mig, jeg bliver en mere hel mig, når jeg prioriterer at træne med mine hunde, at konkurrere med mine hunde, at deltage i foreningsarbejde, at undervise, og at tage uddannelser for at blive klogere på hundetræning. Jeg bliver nemlig ikke kun klogere på hundetræning i den proces, men i høj grad også på mig selv, og jeg elsker det!
