”En beagle? – ej, ved i hvad i går ind til?”
Det spørgsmål har vi fået så mange gange i de sidste snart 9 år, siden vi fik vores Emma.
Og svaret er kort (men med en masse underliggende forklaring) – fordi jeg ELSKER beaglers sind! De er IKKE en pleaserhund – de er lidt en (undskyld udtrykket) ”f*** dig, jeg gør det, hvis jeg vil hund” 😊
Hvis du søger en hund, der gør alt, hvad du siger og går og kigger op og spørger ”hvad skal jeg nu? Skal jeg sit – dæk – apportere?” så er det nok IKKE en beagle, du skal have!
Vi stod for 9 år siden og skulle beslutte, hvilken hund ville passe ind i vores lille familie. Hjemme er vi 3 personer, 2 voksne og 1 barn (som nu er voksen).
Vi er begge vokset op med hunde og er klar over, at man ikke køber hund ud fra
1) ”nuttetheds-grad” (well, så var det også blevet en beagle) 😊
2) om farven på hunden matcher resten af stuen og det nye tæppe under sofabordet
3) ingen fældning så vi slipper for de irriterende hår fra dit 4-benede familiemedlem.
4) racen har lige været med i sidste nye Disney-film – så må den være den rette familiehund
Vi satte os grundigt ind i, hvad det vil sige at vælge en beagle – og havde også en laaaaang samtale med én fra Beagleklubben, fordi vi havde hørt så mange ”skrækhistorier” omkring beagler, og dem ville vi gerne høre mere om. Jeg kommer her ind på nogle af dem, og vil kommentere på dem ud fra MINE/vores oplevelser – der er helt sikkert andre holdninger/erfaringer, men dette er mine/vores 😊
Mange historier gik på at 1) Beagler ikke kan være alene hjemme uden at æde alt inventar i huset – 2) Beagler kan ikke slippes løs – 3) Beagler hører ikke efter 😊 4) Haven skal hegnes ind som Fort Knox, ellers graver din beagle sig ud. 5) De har en glubsk appetit og æder alt.
Det første punkt kommer jeg ind på her – de andre må I glæde jer til!
Vi kørte i sommeren 2014 ned og hentede vores lille ”Emma” – hun har et laaaaaaaaaaangt stambogsnavn – som er knap så flatterende – så vi kalder hende ”Emma” <3
Vores hus var næsten nyt, så vi tænkte på, hvordan vi kunne sikre både huset og Emma, når vi ikke var hjemme.
Vi købte en hvalpegård, som kunne samles, som man ville. Den flettede vi ind i hendes transportbur, så det stod ned igennem stuen – lang indhegning som endte i hendes ÅBNE bur, så hun kunne gå ind og sove, når det passede hende – aviser på gulvet og mad/vand. Ingen legetøj eller bide ting. Jeg kan huske, at opdrætter sagde, at ”hunden skal lære, at det er sovetid, ikke legetid, når I ikke er hjemme”. Og jeg ville også være hunderæd for, at den ville få noget galt i halsen, så INGEN legeting bare frisk kommentar med frisk stemme (ingen ynk), som vi stadig bruger i dag: ”Hej Hej Emma – pas godt på huset” og så give en lækker godbid.
Det har fungeret fantastisk – vi havde dette arrangement i 3/4 års tid! Og da hun fik hele stuen/køkken/værelser at være i, har hun intet ødelagt. Well, der vist røget en pyntepude eller 2, men ikke noget alvorligt.
Og nej, hvis du vil vide, om vi så har fortrudt en beagle. Vi har ALDRIG fortrudt, at vi fik en beagle, og den næste hund (undskyld Emma, luk ørerne) bliver selvfølgelig også en beagle! <3
Lidt om bloggeren.
Lotte er i starten af 50’erne. Til daglig sidder hun som kunderådgiver og bruger det meste af sin fritid på at træne med sin hund Emma, som er en beagle-pige på snart 9 somre. De har trænet og konkurreret schweiss spor. Agility uden den store succes (der må jo ikke lokkes med godbidder), og nu træner de Nose Work 3-4 gange om ugen, hvis de kan komme til det. De konkurrerer på NW3 niveau, og de har en fest sammen, når de søger <3