Sådan er samtalen oftest startet herhjemme, når vi taler om vinteren 2021-2022. Den vinter hvor vores søde lille hundehvalp, der var blevet ih og åh så dygtig, pludselig forvandlede sig til en sand Tyrannosaurus Rex og alt træning synes at være FULDSTÆNDIG forsvundet.
Måske du også har prøvet noget lignende?
Oswald er vores første egen hund, og listen over ting han skulle lære fra starten var jo uendelig. Hund og hundetræning har jeg fået ind modersmælken så mine egne forventninger til mig selv som hundeføre og til min søde hundehvalp var store, og jeg kunne slet ikke vente med at komme igang på træningsbanerne.
Og det gik jo fremragende med min søde lille hundehvalp, som både lærte fri-ved-fod træning, massevis af tricks og alle mulige andre færdigheder. Jeg kan dog også godt huske at nogen engang imellem nævnte, at ro-træningen jo også er en rigtig vigtig del af en hunds træningsplan, men det var bare som om at den del ikke helt fangede mig, for gud hvor var det dog kedeligt at sidde der og lave, ja, ingenting?
Men så skete der jo det, at den søde lille hundehvalp blev teenager og ind var der flyttet en Tyrannosaurus Rex, der havde glemt alt om træning og gode manér. Der skulle trækkes i snoren, løbes til lygtepæle, blade og buske og hvad der ellers var spændende, hvis man stod stille og snakkede så kunne Oswald ikke længere sidde pænt på sin bagdel og blev tingene den mindste smule svær, så kunne man altid give sig til at lave tigerspring og fjolle rundt. Pludselig følte man sig helt fortabt som første gangs hundejer, og jeg var sikker på, at vi måtte have gjort det hele forkert siden at vores kære hundehvalp slet ikke var til at kende.
Måske var ro-træning muligvis lidt mere vigtig end vi lige havde regnet med, og måske var vi startet det helt forkerte sted og havde gjort det helt forkert?
Heldigvis blev vi grebet af Rikke fra RB Hundecentrum. Hun havde et hold som vi lige passede ind på: balladeholdet. Og selvom nogle måske vil mene, at det er lidt frækt at kalde det balladeholdet, så var det lige præcis hvad det var. Alle hundene på holdet var mellem 1-3 år og de havde alle det tilfælles, at de lidt havde glemt alt om god opdragelse og nu var blevet nogle vilde teenagere uden særlig meget ro i hverken kroppen eller hovedet.
Træningen foregik udendørs på en stor græsmark og det var en aften om ugen henover hele vinteren, hvor der var fokus på RO! At kunne sidde stille mens man hilser på andre mennesker, at kunne hilse rolig på andre hunde, at passere andre hunde roligt, at sidde stille mens ting bliver kastet og at kunne gå til og fra træningsbanen i ro. Jeg tror aldrig jeg glemmer hvor lang tid det kunne tage at komme fra bilen og ned til træningspladsen - ja nogle dage nåede man knap nok derned, før man skulle hjemad igen.
Ro-træningen blandede vi sammen med et dejligt dansk vintervejr - så tænker jeg, at de fleste kan forestille sig, at det var sådan cirka en rimelig kold og barsk omgang ;-) men langsomt forvandlede vores ballademagere sig til mere fornuftige unghunde, og da foråret meldte sin ankomst, så så tingene allerede lysere ud, omend der var lang vej endnu. Det tog ikke længere en hel træningstime at komme fra bilen til pladsen, og en del af timens træning kunne også foregå uden snor.
Det viste sig heldigvis også, at man ikke havde ødelagt sin lille hundehvalp eller gjort det hele forkert, man havde måske bare glemt en vigtig del af hundehvalpens træning.
Og da Tyrannosaurus Rex’en flyttede igen omkring 1 1/2- 2 års alderen, så var alt den gode læring fra hvalpetiden der stadigvæk - den var bare midlertidig ude at drift ;-)
I dag er Oswald 4,5 år og det er blevet nemmere og nemmere at have hund, men jeg tænker ofte tilbage på dén vinter, og jeg har lovet mig selv, at når Oswald en dag skal være storebror, så husker jeg også ro-træning i programmet. For ellers ender man bare på balladeholdet endnu en kold vinter - og dét er altså ikke for sjov! ;-)
Om bloggeren
Trine bor på Djursland med hendes mand Oliver, to gamle katte og labradoren Oswald som er fra 2020. Til dagligt arbejder Trine som pædagog og lærer på en lokal folkeskole, hvor Oswald er med som skole/læsehund 2 gange om ugen. Derudover træner de tricks, dogdancing og rally også er de lige begyndt at snuse til FCI rally. Når Trine ikke er på arbejde går fritiden sammen med Oswald og ofte er weekenderne fyldte med hundetræning og konkurrencer.
Oswald er en stor blød dreng, der elsker alt og alle - og helst med alle sine 37 kg på én gang. Nok er man stor udenpå men han er sikker på, at han er født som skødehund. Han elsker at sove i fodenden under dynen hos Trine, og helst på ryggen med alle poterne i vejret.
Oswald elsker at være med uanset hvor turen går hen, om det er familiebesøg, skovtur, træning eller når turen går til udlandet på ferie.
Har man lyst til at følge lidt mere med i deres hverdag, så kan man finde dem på Instagram under @oswaldthelabrador