Jeg elsker at rejse. (punktum) Men jeg elsker også min hund.
Der er næsten ikke noget der fylder mig mere op end at komme ud og opleve verden. Jo - det skulle da lige være en tur på stranden med Nemo i solnedgang.
Og det, kan naturligvis godt være en udfordring, at skulle kombinere de to scenarier i et liv, hvor jeg pt. er alene som hundemor.
Allerhelst vil jeg jo gerne have min øjesten med på rejser – for det er det absolut allerbedste at kunne kombinere de to ting jeg elsker allermest. Men med en reaktiv hund, som samtidig er for tung til at komme med ind i en flykabine – er det desværre hverken muligt eller på hans vilkår at kunne komme med på langtur hver gang.
Det betyder også, at Nemo’en ofte ser mig pakke en kuffert og vinker farvel i lufthavnen, og ja lige den del hader vi begge to.
Han ved, at når jeg starter med at pakke så er det bedst at han enten sidder i bilen eller i kufferten… (sidstnævnte ikke så praktisk), og min dårlige samvittighed over at skulle forlade tyksakken vokser tilsvarende. For lige det moment hader jeg.
Lige der, ville jeg ønske han var en lillebitte Chihuahua som jeg lige kunne tage med i kabinen i flyet og nævnt slæbe med rundt, men igen – ville det så være for min eller hans skyld?
Heldigvis har jeg et team af verdens allerbedste hundepassere!
Som alle kender og elsker Nemo’en ligeså højt (ok næsten så) som jeg gør.
Jeg ved også godt at når han er alene med dem, så bliver der hygget i stor stil.
Og han bliver ekstra forkælet med garanti. For de har jo tiden, og når det ikke er hverdag at skulle trække i diverse hundelegetøj eller gå lange ture i skoven, så er kreativiteten og lysten måske lige en anelse større.
Så det skorter sjældent på påfund eller fotos til mig når jeg er afsted. Altid dejligt at kunne følge med derhjemme.
Så selvom flyturen hjem ofte bare er noget der skal overstås, så er der sjældent noget bedre end at kunne åbne bildøren og kramme min elskede pelsven igen, som egentlig er ret upåvirket og bare virker som om jeg har været væk på en løbetur.
Men kan hunde mon savne? Ja det tror jeg faktisk godt de kan. Men jeg tror også at hunde kan have flere mennesker i deres liv, og at jeg ikke altid som hundeejer er den eneste der kan give min hund en god hverdag.
Nemo er vokset op med at jeg rejser meget, både på job og til udlandet – og derfor har han naturligvis været vant til at jeg var væk og kom igen. På den måde er det blevet en naturlig del af hans verdensbillede fra han var helt lille. Han kender alle dem der passer ham – og de elsker ham og kender alle hans små særheder godt.
Er det optimalt at have hund når man elsker at rejse? Måske ikke. Men jeg bilder mig alligevel ind at et hundeliv kan være på mange måder, og at man selv må finde den form der fungerer for ens liv også.
Er det optimalt at slæbe sin hund med allesteder, og er det egentlig hundes behov eller ens eget?
Alting er jo naturligvis en afvejning.
Grundlæggende er hunde vel forskellige, ligesom vores liv er det, og det de vokser op med.
Så jeg tror vi skal gøre os selv den tjeneste, at give slip på den dårlige samvittighed, og have ro med at vi hvis vi gør det allerbedste vi kan som hundeejere, og har en glad og tilpas hund i hverdagen – så findes der nok ikke nogle do and dont’s eller en fast skabelon for hvad man kan, skal eller bør som en god hundeejer. Dårlig samvittighed eller ej.
Om bloggeren
Forfatter bag ugens DogCoach blog er Linn Radsted.
Linn er selvstændig konsulent og serieværksætter på 8 år og har Jack Rusell terrieren Nemo på knapt 6 år, som idag primært er hyggehund.
Udover øvrige projekter, er hun stifter og indehaver af DogCoach.