Jeg kommer fra en familie, som altid har haft store hunde, og altid mere end 2 stk. af gangen. Min mor har opdrættet bulldogs i mange år, da jeg var barn, og jeg kan huske det, som var det i går, at min mor konstant gik og gjorde rent.
Min mor arbejder samtidig i køkken til dagligt, og hun er virkelig en rengøringsnarkoman! Hun er derfor også altid den første til at spørge, om jeg ikke snart skal til gøre rent i huset. Det skal lige siges at jeg faktisk har en form for rengøringsvanvid, men selvom jeg har lyst til at gøre grundigt rent hver dag, så ender det bare typisk kun med at blive en overfladisk rengøring/oprydning, fordi der er så mange andre ting, der skal passes.
Babyrod og hunderod
Babys rod er hvad man kan forvente. Der er stofbleer overalt, vasketøj i store mængder, blespand der skal tømmes konstant og generelt bare rengøring af alt pga. gylp.
Men køteren!
Ja, fordi når vi snakker soignering, så er han ikke en hund, men en køter.
Det er et 24-timers arbejde, for han roder vitterligt mere end babyen gør.
Legetøj rundt i stuen, bamsefyld overalt i haven, snackrester på gulvtæppet, hundehår langs panelerne, savlklatter på gulvet, lugten generelt i huset, og sidst men ikke mindst DILLER-SNASK
Oh yes, you heard me! Diller-snask aka forhudsbetændelse, fordi det er altså ikke i en lille kaliber, når vi snakker 33 kg bulldog. Det er på sofapuder, hyggetæpper, væggene og køkkenskabe i gulvhøjde – meget ser jeg over med, det er faktisk ret ulækkert.
Jeg er så nået til det punkt, hvor jeg bliver nødt til at skrue ned for min panik, overfor hvad folk tænker om mit hjem, når vi fx får besøg af familie og venner. Jeg kan ikke gøre alt rent hver dag, og nogen gange får man uventet besøg. Jeg ved jo egentlig godt at der er ”de berømte gule pletter” på sofapuderne, men er det kun noget jeg selv ligger mærke til, eller gør mine gæster også?
Tænker de vi bor ulækkert? Har de ikke lyst til at sidde i sofaen? Ja, hvad tænker de egentlig om vores hjem og hvad er der egentlig at gøre ved det?
Jeg er i totalt dilemma, fordi jeg gider simpelthen ikke bruge hele mit liv, på at være total panisk og samtidig spilde al den tid, jeg burde bruge på at nyde min mand, baby og hund.
Hanhunden
Jeg har valgt at få mig en hanhund, som jeg elsker overalt på jorden, og selvom der er mange metoder for at minimere hans forhudsbetændelse, så er jeg også opvokset med den sætning der hedder: ”Enhver hanhund, med respekt for sig selv, har forhudsbetændelse”
Rudy hviler så meget i sig selv og sin maskulinitet, at han aldrig ville ligge og slikke sig selv ren på den måde. Han får tomat i foderet løbende, og jeg nægter at kastrere ham.
Herhjemme tror jeg bare, jeg må konstatere, at det ikke er muligt for mig at udleve min drøm om at have rengøringsvanvid, men ærligtalt – er det overhovedet muligt?
Så alle jer skønne læsere derude - Har du en mellem/stor hund, som sover i møblerne, samtidig med at du formår at have det lækreste rene hjem? – for så vil jeg gerne høre fra dig og få lidt fif
Ugens blogger
Dette blogindlæg er skrevet af Mie Eriksson, som er den heldige ejer til en 7-årig Old English Bulldo ved navn Rudy. Sammen med Mie sønd, Ludwig på 8 uger, er de aktive på instragram med profilen @erikssons_boys