Som single-hundemor ved man det jo godt – det springende punkt i afgørelsen af, om ham man dater er rigtig interessant på sigt, eller blot en døgnflue…
og her er det naturligvis det første møde med ens allerbedste pelsven der let bliver det afgørende øjeblik ..
For selvfølgelig dater man jo ikke nogen der ikke kan lide hunde, det er klart – meen alligevel er det jo langtfra alle, der synes ens hund er ligeså nuttet som man selv gør.
Nemo’en elsker at være med – og er vant til et liv på farten.
Han trives hvor jeg er, og med den rette mængde snacks finder han sig godmodigt i langt det meste.
Alligevel er det meget sjældent at han er med på en date – også selvom en del faktisk har spurgt (måske for at være høflige) om jeg ikke tog terroristen med.
Så forleden da jeg blev inviteret på hjemmelavet aftensmad inde i byen med opfordring til at medbringe pelsdyret, tænkte jeg
– ahh, hvad pokker, det er sikkert en fin plan, og slæbte gladeligt den plettede op af trapperne til 5 sal (og der er langt nok op, uden en 10kg tung hund under armen..)
Mangler man en icebreaker kan jeg godt anbefale at medbringe en hund… alt kommer herefter hurtigt til at handle om den.
For med en hund som ELSKER at være i centrum, behøver man ikke være bekymret for at løbe tør for samtale emner..
Der er et væld at tage af. Skal han have vand? Må han få en snack i køkkenet?
Er det ok han indtager din seng og muler dynen? Kan han tåle kanelgifler?
Er det ok at tage ham op?
..eller sidstenævnte blev faktisk ikke spurgt til, for wupti så blev den tykke, plettede trukket op på skødet… og selvom Nemo’en rent faktisk elsker at sidde på skødet og være med til bords
– så er han altså ikke fan af at folk han ikke kender bare lige dribler ham rundt mod hans vilje.. (hvilket jeg iøvrigt tænker er ret ok)..
“Uden at være fanatisk, var der faktisk en del af mig der tænkte at det dog var utroligt at Nemo’en ikke så meget som brummede, men faktisk var artig og fandt sig i en ret frisk, og en anelse respektløst behandling…”
Og selvom den stakkels mand helt sikkert gjorde sit bedste for at blive venner med min allerbedste kammerat.
Så var både Nemo og jeg vist ret hurtigt enige om – at vi ikke behøvede at hænge længe ud på 5 sal, men at det var på tide at sige tak for mad og sætte snuden mod landet og farmen igen ..
Hvem ved, måske er min allerbedste buddy også virkelig den allerbedste til at bedømme om en date har potentiale eller ej – skidt står det i hvert fald til, hvis ikke engang en nybagt kanelsnegl kan tø min ellers oversociale hund op…