Da Nemo ankom i mit liv, for godt 6 år siden var noget af det vigtigste for mig, at jeg få en sød, rolig hund som kunne komme med mig på job og være med i min hverdag.
Med et liv, der er meget på farten, på forskellige kontorer og godt 40.000 km årligt i bil, var det selvfølgeligt en ret væsentlig del af hans liv helt fra begyndelsen, at få vænnet ham til at hver dag var meget forskellig. Faktisk tror jeg vi allerede på dag 2 eller 3 var ude og køre og til et lille stævne for at se en stand.
Jeg kendte Nemo’s mor ret godt forinden, og vidste hvor god hun var til blot at være med, tulle rundt og hygge sig med alle de mennesker hun mødte på sin vej.
Så jeg var overbevidst om, at det ingen sag ville være at få min overenergiske hvalp til at efterligne det gode eksempel.
Det viste sig dog at være sin sag fra begyndelsen… Nemo syntes nemlig, at hele verden stort set var en stor legeplads som kun var skabt for at underholde ham.
Og med en hund der er mester i at charmere sig ind, blev det noget af en test at lære ham, at det der med at være på et kontor betød at ligge stille og roligt og ikke vælte rundt konstant.
Hos en af mine største kunder (som var en dyrekæde) vankede der desuden altid bunker af snacks og legetøj, så det krævede en del at opretholde reglerne om, at rolig adfærd var noget der var standard på job (særligt for mine kollegaere også)…
De første år blev Banditten således tøjret i snor til et bordben, og lå på et tæppe med en snack for at få ham til at slappe af når vi ankom på kontoret.
Ligesom hans miljøtræning de første år var hverdag, som bød på elevator besøg, fotostudier, indre København, hoteller, færger, bilture og et væld af forskelige mennesker…
Og ja – jeg var faktisk lidt striks dengang, også fordi jeg jo ikke synes at min hund skulle fylde unødvendigt på mine kunders præmisser.
Så når vi havde møder, forsøgte jeg på bedste vis at håndhæve at hunden ikke fik held med at få alt for meget opmærksomhed.
Her 6 år senere er det gået, som det er gået med mange andre gode intentioner (f.eks. om at hunden da ikke sover i sengen..)
Mange af mine kunder ELSKER når Nemo’en er med på tour. Og der er ikke grænser for hvad de kan diske op med af vandskåle, snacks og underholdning, og hvad han har af fripas.
Og ja - jeg er blevet så meget mere loose, for ja, vi er jo et team Nemo og jeg, og han er det nærmeste jeg har på en kompagnon (selvom han selv nok tænker han er Chefen).
Så når han lige vågner op fra sin lur og hopper op på skødet under et stormøde, hvorefter alle storgriner - så sidder han der og hygger sig meget veltilfreds (helt sikkert super bevidst om at det er ham der også blev centrum idag).
I dag lægger han sig heldigvis ofte bare ned efter en lille rundtur og hygger sig med bare at være med – og jeg klapper mig selv på skulderen over hvor nemt det er blevet sammenlignet med tidligere.
Selvfølgelig er der er indlagte ”Nemo-breaks” på langturene, således at vi får set Danmarks mange strande – hvoraf særligt Nyborg i solopgang er blevet vores favorit.
Og det er absolut mine favoritdage, når vi sådan er på eventyr sammen. Får en lille snak i bilen, ser en skov eller strand på vejen indimellem møderne - der er ikke noget der slår kvalitetstid og oplevelser sammen med sin hund på den måde – oplevelser og steder som kun han og jeg deler.
Og så er der jo bare ikke noget som en hund der spreder god stemning hvor man end kommer hen.
Alting går lidt mere uformelt og afslappet, og hverdagen bliver bare lige lidt hyggeligere– for både 2-og 4-bende.
Bag om ugens blog:
Forfatter bag ugens DogCoach blog er Linn Radsted.
Linn er selvstændig konsulent og serieværksætter på 8 år og har Jack Rusell terrieren Nemo på knapt 6 år, som idag primært er hyggehund.
Udover øvrige projekter, er hun stifter og indehaver af DogCoach.