Mød hjælpehunden Marvin

Linn Cecilia Svensson

Linn Cecilia Svensson

Mød hjælpehunden Marvin

Her er Marvin. Han er en livsglad 4-årig ft cocker. Lige så stædig som sin ejer, fuld af energi, og så elsker han bamser.

”Går du så på jagt?” bliver jeg ofte spurgt om, når jeg taler med nogen om ham. Nej, Marvin er familiehund og sofahund ligesom mange andre jagthunde. Derudover er han også hjemmetrænet servicehund. Nogen spørger så efterfølgende ind til, hvorfor vi har valgt racen, imens andre interesserer sig mere for, hvad en servicehund er.

Hvorfor en ft cocker?

Vi valgte racen, fordi vi blandt andet godt kan lide deres sind, stædighed, energi, væremåde og intelligens. Så er de mandelformede øjne jo heller ikke til at stå for. Men det er ikke derfor, valget blev en ft cocker.

Vi valgte racen, fordi det er det perfekte match til os. Vi valgte Marvin, fordi han er den rigtige til det, en hund skal kunne i vores familie.

cocker

Hjælpe hund 

Hvad betyder det egentlig? 
Marvin er ikke uddannet servicehund, men er hjemmetrænet hjælpehund. 

Jeg har forskellige autoimmune sygdomme. Nogen dage kan jeg en masse, og andre dage driller gigten.
Det er på de dårlige dage, Marvin virkelig kan gøre en forskel for mig.

Om aftenen putter han sig ind til mig. Det giver mig en ro og varmer mine ømme led. Hans tunge regelmæssige åndedræt hjælper mig med at falde i søvn, og fordi han flytter sig i løbet af natten, får jeg også bevæget mig og vågner knap så stiv i kroppen.

Den fysiske del

I løbet af dagen følger han mig rundt i huset. Taber jeg noget, samler han det op, hvis han bliver bedt om det.

Han signalerer, når han mener, jeg har brug for en pause, og skal jeg op fra gulvet, så kan jeg bruge ham til at støtte mig ved. Vi udvider hele tiden med nye arbejdsopgaver.

Det bedste er, at han holder mig fysisk aktiv i løbet af dagen. Der er gåturene. Legetøjet, der skal samles op, latter, træning og alt muligt andet.

Den psykiske del

Den psykiske er mindst lige så vigtig som den fysiske. Det, at han følger mig rundt i huset, gør, at jeg aldrig føler mig alene. Det gør en kæmpe forskel. Han er der, hvis jeg bliver ked af det, og når han kigger kærligt og lyttende på mig med de smukke brune øjne, så får jeg følelsen af, at det hele nok skal gå. Han får mig i godt humør.

Marvin er en fantastisk støtte i min hverdag. På alle måder.

Det lyder så rosenrødt

Det er ikke altid rosenrødt. Det er fast arbejde at have hund. Det forpligter. Der er det ligegyldigt hvad hunden bruges til.
Det kræver en masse træning, respekt og tålmodighed.

Sommetider har han dage, hvor han er vildøv. Hvor han måske tror, han hedder nej til efternavn. Hvor han konstant insisterer på retten til at sidde på mit skød, og hans kælenavn Klister passer perfekt. De dage skal der også være plads til.

Jeg har mine øv-dage, hvor alt driller. Ja, hvorfor skal hunden være anderledes end dens ejer? De dage giver Marvin mig plads til at have. Så han får også lov til at have sine. Heldigvis har vi flest gode dage.

Dem samler vi på. Marvin og jeg.

Bag om bloggen
Charlotte nærmer sig de 50. Hun arbejder til daglig med regnskab. Hun elsker at tage billeder, skrive og læse, går op i sund kost og glutenfri bagning. Hun bruger en del tid på at dyrke grøntsager og være i haven.

Marvin er en brun 4-årig stædig og glad ft cocker. Han er en forkælet sofahund, familiehund og hjemmetrænet servicehund. Han elsker bamser og nye eventyr. Så længe der ikke er en støvsuger med i eventyret.