Når din glade hund lige så stille vender tilbage

Når din glade hund lige så stille vender tilbage

Sidste år i April blev min aller bedste PellePirat overfaldet af en Rottweiler. Det skete ud af det blå, og han blev spist bagfra, uden noget forvarsel. 

Det har haft store konsekvenser for ham - og os. Han blev ekstremt bange. For alt. Pludselig gemte han sig kontant under sengen, var bange for den mindste lyd i køkkenet, og ja, selvfølgelig blev han også bange og reaktiv på andre hunde.

Vi har ellers altid nydt, fra han var helt lille, at træne meget og være blandt andre. Så det vendte op og ned på dagligdagen. Første prioritet var, at han skulle have det godt igen. Og det har vi arbejdet på, lige siden. 

Vi fik i September sidste år Olli. Vores helt egen bodyguard og maskott. Hun passer på Piraten og tager sit ansvar meget seriøst. Det betyder, at vi faktisk kan færdes de fleste steder igen. Fordi Piraten er mere tryg. 

Vi kontrabetinger RIGTIG meget på andre hunde. Det betyder, at hver gang PP ser en anden hund, så giver jeg ham et "Tjek!", som betyder, at han får en godbid. Han skal ikke gå i lydighedsmode, men forholde sig til den anden hund, som passerer (på god afstand) og langsomt kan jeg se, hvordan han føler større kontrol og overskud når vi ser andre hunde. Han har fået et alternativ til at reagere. Vi er kommet langt. Der er stadig langt at gå endnu, men jeg kan se, at hans mentale tilstand er MEGET bedre. Og det er det vigtigste. 

Det er selvfølgelig heller ikke værst, at jeg siden August sidste år har været i gang med at læse til adfærdsbehandler hos Hund & Træning og derfor har gode råd lige ved hånden, men også selv nu arbejder med rigtige cases, hvor hundeejere står med hunde, ligesom min PellePirat. Og beder mig om hjælp. Det er altid nemmere at hjælpe andre, hvis man selv har gået vejen. 

PelleP har ikke været med til noget træning, overhovedet siden april. Vi forsøgte kortvarigt noget udendørs sidste sommer, men han stressede frygteligt op af det. Selvom han elsker at træne, især tricks hos hans yndlings-Johanna, så var påvirkningen af de andre hunde for stor. Så, Olli overtog al træning der foregår blandt andre hunde. Og PelleP har så kun trænet Nose Work.

Nose Work er virkelig blevet hans sport nu. Han har udviklet sig så godt. Han har sin NW1 i DK og han har også sin duftprøve i Sverige. Så planen er, at han også skal med til Sverige og konkurrere. Nose Work er den sport, hvor vi har kunnet deltage - også til konkurrencer - uden at det har stresset ham helt ud. Og det er jeg virkelig taknemmelig for. 

I går sad PelleP så og SKREG da vi ramte Stestrup hallen, hvor Olli skulle til tricks træning. Han kender jo hallen. Han har både trænet LP og tricks der i årevis. Så efter Olli havde været til undervisning fik jeg lov til at tage PP ud og lade ham komme med op til hallen. Han var SÅ glad. Og vi startede med blot at lave lidt target træning ved døren, og lod ham forholde sig til de andre hunde, som trænede i hallen. Da han selv var klar, og bad om det, gik vi ind i hallen. Og så så jeg et lille glimt af min gamle PelleP, som glad og frejdig gøede af mig og fjollede med tricks foran mig. På trods af de andre hunde. 10 min senere bad han selv om at gå - så det gjorde vi. 

Der er vej ud af selv de sværeste situationer. Min PellePirat bliver helt sikkert aldrig ligeglad med andre hunde på træningspladsen. Men han kan måske komme tilbage til at nyde at komme til træning - og måske, engang ude i fremtiden, kan han deltage i en færdighedsprøve - som altid var tanken med min lille fjollepirat. 

Bag om ugens blogger:

Tina Hougaard er uddannet hundeinstruktør, under uddannelse til adfærdsbehandler og er passioneret indenfor træning af især Nose Work og driver  PowerDog. Hun er den glade ejer af den smukke og frække tibetanske terrier Pilou aka PellePirat, som hun træner både lydighed, tricks og Nose Work med.

Olli er husets nyeste medlem. En malinois tæve, som forhåbentligt også skal træde sine smukke poter indenfor LP, tricks og Nose Work.