Når ens bedste ven bliver ældre

Linn Cecilia Svensson

Linn Radsted

Når ens bedste ven bliver ældre

Det er længe siden jeg har haft skrevet en blog herinde. Faktisk efterhånden et par år siden kan jeg se. 

Betyder det at mit eget liv som hundeejer er gået helt i stå? Nej, da – slet ikke. Men måske mere en erkendelse af, at tiden har været knap og at livet med det, som efterhånden er blevet en senior hund har lagt sig i faste og trygge rammer.

For med sin 9-års fødselsdag comming-up, er Nemo’en gået ind i et mere stille og roligt kapitel af hundelivet, og jeg oplever at det åbner flere og andre spørgsmål som hundeejer – og så selvfølgelig den altoverskyggende bekymring: hvor længe jeg har tilbage med min allerbedste ven.

For lige pludselig er tiden ikke længere uendelig, og den lille hvalp som jeg havde med hjem på skødet ved at få grå hår om snuden og spiser nu senior hundefoder.

Læs også bloggen: Hund i sengen eller ej

Og selvom jeg godt ved, at 9 år jo ikke er nogen alder for en Jack Rusell terrier. Så ved jeg også godt realistisk, at livet ikke er uendeligt, og at han med en del skavanker, også har lidt odds imod sig. Med alderen følger (som hos os andre) naturligvis også lidt særheder og en stigende stædighed.

Nemo har en helt klar holdning til vores faste gå-ruter i området, og er fast besluttet på at morgenturen altid går til højre over marken, ligesom eftermiddagsturen (hvis vi er hjemme) går til venstre..

Og så er der jo det der med stædigheden, for pludselig kan den lille tykke nægte at bevæge sig, indtil at godbidderne er helt på plads som belønning for f.eks. at komme ind i bilen eller ud af døren.

Men det er også dejligt nemt med en ældre hund. Vi kender hinanden ud og ind, og har for længst aftalt hvilke regler der gælder for vores fællesskab.

Og helt ærligt, med tiden er der også blevet slækket gevaldigt på disse – så der er ikke de helt store diskussioner mere, fordi helt ærligt hvis Nemo synes vi skal gå til højre over marken så gør vi bare det, og hvis han hellere vil gå senere i regnvejr så gør vi også bare det.

Ligesom han modsat ved, at når yogamåtten er fremme – så er der altså ikke legetime det næste stykke tid – og så lægger han sig i kurven og iagttager den næste times udfoldelser med sindig ro.

Men bekymringen for hans helbred er naturligvis stigende, og uanset hvor lidt jeg har lyst til at indrømme det. Så ser jeg også efterhånden flere fysiske tegn hos min bedste ven på at vores venskab ikke fortsætter uendeligt.
Når kulden sætter ind som nu, så skal han gerne være godt varm før morgenturen går i raskt tempo, ligesom jeg selvfølgelig sørger for at han løbende tjekkes og får lidt massage og tilskud for led og gigt for ikke at være for stiv i kroppen.

Men helt ærligt kan det være svært at navigere i junglen af gode råd her.
For uanset hvor meget man gerne vil gøre det allerbedste som hundeejer, kan det være svært at skelne imellem hvad der er godt og hvilke af de utal af ledprodukter der findes på markedet som rent faktisk har en effekt.

Ny miniguide om hundens holdbarhed 
Jeg tror langt de fleste hundeejere rigtig gerne vil passe allerbedst på deres hund hele livet, men at det kan det være svært at overskue hvad man helt præcist kan gøre for at give sin bedste ven et godt seniorliv. 

I den kommende tid vil vi derfor i samarbejde med hundefysioterapeut Helle Hoffmann sætte fokus på hvordan vi passer bedst muligt på vores hunde, med miniguiden i 3 dele: Sådan får du en holdbar hund.

Undervejs får du konkrete tips til hvad du som hundeejer selv kan gøre helt fra du får hvalpen med hjem, til hunden vokser op, og helt til når mulen bliver lidt mere grå og benene stivere.

Vi håber at vi hos DogCoach kan bidrage til at alle jeres snuder får det længste og allerbedste hundeliv.

Om Ugens blogger

Forfatter bag ugens DogCoach blog er Linn Radsted. 
Linn er selvstændig konsulent og serieværksætter på 11 år og har Jack Rusell terrieren Nemo på knapt 9 år, som idag primært er hyggehund. 
Udover øvrige projekter, er hun stifter og indehaver af DogCoach.