De af jer der har læst mit blogindlæg om besøgshunde ved, at jeg har fire hunde: Ralf, Kato, Allie og Alfred.
For 2 år siden havde vi kun Ralf. I løbet af det næste år fik vi dog udvidet flokken, så vi endte med fire hunde. Det første lange stykke tid med fire hunde blev jeg ofte mødt af mange spørgsmål, og folk der generelt virkede uforstående. "hvorfor overhovedet have fire hunde?" "er der ikke mega meget arbejde i fire hunde?" og lignende.
Jeg vidste aldrig hvad det rigtige svar var… for hvorfor egentlig fire hunde, når planen var kun at have en hund?
Når jeg ser tilbage på det nu, kan jeg se, at jeg kunne have svaret ret simpelt på det: fordi det føles rigtigt. Vi kender vel alle følelsen af, at noget bare føles korrekt fra start af? Det var præcis sådan det føltes med vores flok.
Når der blev sat spørgsmålstegn ved mængden af arbejde i de fire hunde, var jeg altid hurtig til at svare, at der var cirka fire gange så meget arbejde i det ift. at have en hund.
Det svar fortryder jeg nu, når jeg tænker mig om. Når vi er derhjemme, og hundene bare er med som en del af hverdagen, skal fodres eller gerne vil have opmærksomhed, så føles det præcis som at have en hund. Men når vi skal ud og gå i snor, eller når der kommer gæster, kan det pludselig føles som om, at de fylder meget mere end "kun" fire gange så meget som en hund.
Når man har en flok, som er så tæt knyttet som vores, kan det blive besværligt at tage udfordringer op. Når en bliver glad fordi der kommer gæster, gejler de hinanden op… pludselig er de alle overgearede og nærgående.
Når vi på gåturen møder en anden hund, som Kato reagerer på (Kato er en smule reaktiv på hunde og har været det siden vi overtog ham som 9-årig), kan han hurtigt få hele flokken til at virke voldsom og reaktiv. I sådanne situationer er det svært at analysere og reagere på den enkelte hund - de fylder derfor meget mere end kun fire hunde. Energiniveauerne er forskellige, så motion og generel aktivering kan ikke klares i samlet flok, men skal deles. Samtidig er der noget mere økonomi i fire hunde: fire gange foder, dyrlæge, udstyr og pelspleje.
Så for at gøre mit svar på livet med fire hunde lidt kortere:
Fire hunde er fantastisk! Den glæde og gavn de har af hinanden, er noget som vi ikke på samme måde kan give dem. Derfor var vi heller ikke i tvivl om, at fire hunde ikke var en hund for meget. MEN! Og det er et stort men: Der er altså meget arbejde i at få en god flok, som kan tages med i samlet format. Det kræver træning af den enkelte hund, af to sammen, tre og senere fire.
Skulle du nu sidde derude og overveje hund nummer 2,3, 4 eller måske 5, så kan jeg kun anbefale at tænke det godt igennem. Det er helt fantastisk, hårdt arbejde, som jeg virkelig ikke ville være foruden.
Et par fif inden man anskaffer sig de(n) ekstra hund(e):
Tænk det godt igennem. Kan din økonomi klare det? Er du klar til de ekstra timers arbejde? Hvordan er hverdagslivet ift. plads, tid osv? Er der tid/økonomi til pelspleje?
Bag om ugens blogger
Ugens blogger hedder Nanna Retz Sloth og er 23 år gammel og datter af en hundetræner.
Hun har selv gået med som "føl", siden barn, først indenfor DCH og er nu selvstændigt.
Er den lykkelige ejer af intet mindre end fire skønne vovser. Ralf, Alfred, Kato og Allie.