
Jeg var så heldig at være med nogenlunde fra starten – da nosework startede i Danmark. Dengang var Emma omkring 4-5 år, og hun er i dag 10 år, og vi træner på livet løs på NW3 niveau 😊
På det tidspunkt trænede vi agility, og hun gik også Schweiss spor (en beagle ELSKER at bruge næsen) 😊 men Schweiss tager bare rigtig lang tid, og det har jeg ikke altid, og hendes øjne (har KCS – læs mit tidligere blogindlæg omkring denne øjensygdom) trives ikke med så lang tid i skovbunden.
Vi trænede cirka 1 x om ugen, og agility var IKKE en sport for Emma eller mig. Jeg har som i ingen arme/ben koordinering, så det var ikke kønt at se på, og Emma havde ingen fest.
For jer der ikke ved, hvad nosework er, så er den en sport, du dyrker sammen med din hund, for ja det ER teamwork. Det er IKKE kun hunden, der skal arbejde. Tværtimod. I er 2, der skal arbejde sammen.
Vi startede i 2018, tror jeg. For jeg kan se, at jeg stillede op til min første NW1 prøve i april 2019.
Det fede med nosework er, at alle kan være med på den ene eller anden måde. Lille/stor, ung som gammel, og ikke mindst hunde, der har udfordringer, da der er plads. Jeg oplever ofte, at vi får at vide, at vi skal lige give den plads - og det gør alle! 😊
Kort fortalt: Hunden skal bruge sin lugtesans, og det er den fedeste aktivitet, for den trætter både mentalt og fysisk uden at overbelaste. Den skal finde en indlært færtduft (vi konkurrerer på 3 dufte i DK: lavendel, eucalyptus og anis). Man overfører duften til en filtdut – enden på en vatpind eller lign, og den gemmes så. Og det er hundens opgave at finde den – i samarbejde med hundefører.
De 4 søg (også kaldet de 4 momenter), som man skal lære i forbindelse med konkurrerer, er:
1) Indesøg (f.eks kontor – mødelokaler – klasselokaler eller andet)
2) Udesøg (et afmærket område udenfor)
3) Beholdersøg (pizzaænsker – plastickbeholdere eller lign)
4) Køretøjssøg (bil – trailer- traktor - minilæsser mv)
I NW1 prøven skal der findes 1 færtkilde i hvert moment = 4 dufte – inden tiden udløber. Dommeren har sat x antal minutters søgetid af pr. moment. Det får man at vide, inden man går i gang.
I NW2 skal der findes 1-2 færtkilder pr. moment, og det oplyser dommer, inden man går i gang, så man ved hvor mange, man skal finde.
I NW3 skal der findes 0-3 færtkilder pr. moment, og du får INTET at vide andet end, hvor meget tid du har. Og du skal selv huske at stoppe tiden med ordet ”færdig”, inden tiden er løbet ud (tidstager skal dog sige 30 sek, så du har en ide om, hvornår du melder færdig).
Derudover må man max have 3 fejl sammenlagt. Det kan nogen gange drille, for der er mange ting, man kan få fejl for 😊 Hvis linen rammer jorden, hvis hunden træder på en beholder (bevidst), hvis du belønner med godbid for tæt på kilden, taber en godbid, har stram line osv.
Når man har bestået en NW1 med 100 point og max 3 fejl, kan man fortsætte op og starte med at gå til NW2 prøver, eller man kan fortsætte lidt endnu med at gå til NW1 prøver. Det er meget afhængigt af, hvordan og hvor meget du har trænet (sværhedsgrad).
(Billeder taget af Hundesymfonien)
Der hvor jeg træner – og har trænet siden Emma var 12 uger - er Hundesymfonien i Hillerød. Her træner vi altid ”over niveau” – det vil sige, at selvom du ikke har bestået en NW 1 prøve, så trænes der ofte på NW2 niveau, da det er super vigtigt at indlæringskurven er jævn og støt. Det vil sige, at du ofte sagtens kan gå videre til NW2 prøver med det samme.
Jeg har altid valgt at gå videre med det samme efter en bestået prøve, fordi jeg træner, som jeg gør (dvs. er klar til at prøve). Jeg synes selv, at jeg lærer allermest ved at FORSØGE at gå til prøve. Jeg går IKKE til prøve med en forventning om at bestå, for så bliver man slemt skuffet, for det ER svært at bestå en NW prøve, fordi der er SÅ mange forskellige faktorer der spiller ind – vind/vejr/sol om formiddag, skygge om eftermiddag / færten (hvilket mærke er anvendt) osv osv.
Når jeg har været til prøve, bruger jeg meget tid på at reflektere over de fejl, jeg har lavet (det er 90% hundeførerfejl 😊) …og bruger den læring til at blive bedre. Og derfor er det så fedt at gå til næste prøve med de reflektioner i bagagen og sige at mine succeskriterier for denne prøve er f.eks ”ingen fejlmarkeringer” – og så reflektere bagefter over, om det så lykkedes 😊
Vi har det mega hyggeligt socialt både til træning og til prøverne – og hundene har det som blommen i et æg. De gør det, de elsker: bruger næsen, får masser af ros/godbidder og kommer ud i bilen og tager en ”morfar” i de bløde tæpper, inden de skal ind igen til næste søg – what's not to like <3.
Jeg kunne blive ved, for bruger meget tid på det og ELSKER DET ! 😊
Men SKRIV GERNE en besked til mig – hvis i har spørgsmål eller er nysgerrige på sporten. For dette er bare en kort beskrivelse af sporten 😊
Lidt om bloggeren.
Hun hedder Lotte, er i starten af 50’erne. Til daglig sidder hun som projekt koordinator og bruger det meste af sin fritid på at træne med sin hund Emma, som er en beagle pige på 10 somre. De har trænet og konkurreret schweiss spor i flere år. Agility uden den store succes (der må jo ikke lokkes med godbidder) og nu træner de Nose Work 2-3 gange om ugen hvis de kan komme til det. De konkurrerer på NW3 niveau, og de har en fest sammen når de søger <3 – for det vigtigste for denne hundefører er at HUNDEN har det sjovt, og at man lærer mest af de fejl man laver. Så i stedet for at være sur/skuffet over en prøve der ikke er gået som det skulle, så lær af det! - det er i de fleste tilfælde ikke hunden der fejler <3