To år med Audi

Helene Vester Nielsen

To år med Audi

Det er efterhånden to år siden, vi hentede Audi hjem fra Norge, tværs igennem stormen Otto.

På den tid er han gået fra at være en lille bandit til en stor bølle. I dette øjeblik løber han rundt i sofaen og kaster med en vindrue.

For hver dag der går, og for hver oplevelse jeg har med ham, holder jeg mere og mere af ham.

Mini Corgi knuselskede Audi fra første sekund, han satte sine små poter her på Autogaarden. Hun har lært ham næsten alt, hvad en rigtig corgi skal kunne.

Audi har været en lærenem lille fyr. Han er blevet rigtig dygtig til at tømme skraldespanden ud over gulvet, stjæle på bordet, jagte cykler og kondiløbere, det er selvfølgelig noget, vi arbejder på at ændre. Dertil har han selv fundet på et par numre – det er noget med at tømme toiletspanden, flå papir i stykker og angribe mine og datter Sigrids fødder, når vi går rundt i huset.

Selv toget har Mini lært ham at løbe efter – eller det vil sige, Audi har ikke forstået konceptet 100 procent. Når vi er på marken, og han hører toget, så LØBER han, ikke nødvendigvis i retningen af toget, men han løber og har det vældig skægt med det.

Også evnen til selv at regne ud hvad jeg ”pønser” på, har hun tilsyneladende undervist ham i. Desværre er han ikke altid god til at gætte rigtig. Det betyder eksempelvis, at han midt under nosework-træning kan finde på at gemme sig under et bord, fordi han tror, at jeg lige om lidt vil lukke ham ud af rummet for at træne med en af de andre hunde, eller at han nægter at komme ind for at spise en kiks fordi han tror jeg går hjemmefra lige om lidt – uden ham.

Kun én ting manglede min lille schipperke Audi at vise sin duelighed i, før han kunne kalde sig en fuldbyrdet welsh corgi cardigan – at hyrde får!

Det – og så fordi jeg elsker at hyrde sammen med mine hunde - gjorde, at Audi og jeg fik sneget os til Hyrdeinstinkttest sammen en flok corgier hos Jesper i Lunde.

Der findes mange slags hyrdehunde. Nogen hyrder med blikket, nogen bruger stemmen, nogen er skabt til at hente dyrene på marken, andre fungerer som ”et levende hegn”, andre igen er lavet til at drive dyrene hjem fra marken. Således er den lille kortbenede corgi faktisk i stand til at drive en flok dyr op til 30 kilometer hjem fra marken.

Jeg var temmelig spændt på, hvad Audi ville sige til fårene. Trods alt vejer han kun 7 kg, hvilket jo ikke er super meget i forhold til et får. Ville han være bange eller aggressiv? Eller bare ligeglad?

For god ordens skyld skal nævnes at fårehyrden Jesper passer rigtig godt på sine dyr. Han er hele tiden i nærheden og sørger for, at hunden holder afstand til fårene, med noget der mest minder om en løvrive. Der kommer tre får i rounden ad gangen, og der skiftes jævnligt ud mellem hans ca 15 får, så ingen får bliver kørt trætte. Dertil er fårene vant til hunde og mennesker. Fårene læser hurtigt hunden og ser de den mindste smule usikkerhed, så prøver de hunden af ved at stille sig med front til den og skrabe i jorden. Hunden er altid i snor første gang, den kommer ind til fårene.

At hyrde er den mest fascinerende form for hundearbejde, jeg har prøvet. Det er fantastisk at opleve de helt særlige evner en hyrdehund har og det samarbejde, man har med sin hund, når det hele spiller.

Al hyrdning foregik i en round og alle deltagere med hunde fik lov til at sidde rundt om for at lære af hinandens hyrdeture. Det blev altså en lang dag med mange oplevelser både for mig og Audi.

Det stod hurtigt klart, at Audi ikke var bange for fårene, men som altid virkelig nysgerrig. I ventetiden til blev hans tur hyggede han sig med et par corgi hvalpe.

Audi viste gode talenter da han endelig kom i rounden. Det var tydeligt, at han godt forstod, at det handlede om at flytte fårene. Det var en synlig stolt hund, der efterfølgende gik med mig ud af rounden.

I anden omgang blev Audi sluppet løs hos fårene. Audi gjorde sit bedste, men da han stadig er en ung hund, tabte han hurtigt koncentrationen og gav sig til at æde fårelort i stedet for at hyrde. Det var dog en fornøjelse at se, hvor venligt og afslappet han gik rundt sammen med fårene.

Det var en meget træt hund, jeg tog med hjem fra Fyn. Han snorksov hele aftenen – noget der ellers er sjældent for en schipperke under 2 år. Selv Cookie som ellers tit har lyst til at sende ham ad Pommern til, var et par gange i aftenens løb henne at snuse lidt bekymret til ham.

Mini er stolt af sin lille prospekt. Han kan nu kalde sig en vaskeægte corgi, sådan da, for hvis sandheden skal frem, står hans hyrdeevner ikke helt mål med corgiens evner i den retning. Han gjorde sit bedste, ingen kan mere end det og han, og jeg havde endnu en hyggelig dag, som er med til at binde os sammen og gøre os til et godt team.

Om ugens blogger:

Helene er førtidspensionist og bruger en stor del af sin tid på sine dyr. Dyreholdet består af 4 hunde, 1 kat, 15 fritgående høns, ca. 80 volierefugle og så har datteren tre axolotler. Og nu kan hun og Cookie også kalde sig læsehundeteam.

Hun elsker at skrive små noveller, digte og historier fra sin hverdag og læser gerne en god skandinavisk krimi.

Udover Helene og alle dyrene, består familien af Birger 55 år, Thor 12 år og Sigrid 10 år.