”Nu må hun da snart kunne det, hun skal…”
”Er det virkelig nødvendigt at blive ved med at træne med hende?”
”Så behøver du vel ikke træne med den næste hund?”
”Jeg troede ikke, du skulle gå til træning med hende, når du godt ved, hvordan man gør…”
”Gider du virkelig stå så tidligt op, når det er weekend?” (sagt med forbløffelse i stemmen)
”Bruger du din FRIDAG på at træne?” (sagt med endnu mere forbløffelse i stemmen)
Ovenstående udtalelser stammer fra mine første år med hund, og er sikkert, noget jeg selv kunne have fundet på at spørge om, før jeg selv fik min første hund for 5 år siden, og det gik hastigt ned ad bakke – vil nogen mene, jeg mener nu selv, det er gået op ad bakke, men vi kan nok hurtigt blive enige om, at jeg er gået fuldstændig i hundene. Og jeg ELSKER det!!
Jeg indrømmer blankt, at planen i sin tid, da jeg blev overtalt af resten af familien til at få hund, var, at min mand skulle gå til hvalpetræning, for den skulle opdrages ordentlig og ikke være sådan en uregerlig hund, der hoppede og alt mulig andet forfærdeligt. OG der skulle støvsuges dagligt, for hundehår var noget af det værste!!!
Man skal ikke kende mig ret godt for at vide, at der er sket lidt henover de sidste 5 år, faktisk allerede i løbet af de første måneder, da jeg overtog hvalpetræningen efter den første gang… Og siden da har ingen andre fået lov at træne med MINE hunde, som jeg nu i øvrigt lærer at hoppe op ad mig... Hundehårene ligger ofte i totter i hjørnerne, mine strømper er fyldt med dem nedenunder, og jeg kunne ikke være mere ligeglad!!
Hvalpetræningen blev til brugshundetræning, lydighed, sportræning, rally, parkour, agility, tricks, HTM/Freestyle, Nose Work og meget andet. Hvorfor? Fordi det er sjovt!! Molly, min ældste hund, har været min forsøgskanin og læremester, og vi har været igennem det meste, før vi nu er landet på det, vi brænder allermest for: HTM/Freestyle og Nose Work.
Men det er egentlig ikke vigtigt, hvor vi er landet, selvom vi elsker at være lige der - det vigtigste er, at vi har haft det sjovt sammen hele vejen, vi har udviklet os sammen, og vi har lært en masse sammen.
Lige præcis SAMMEN er for mig essensen af hundetræning, det er årsagen til, at jeg træner så meget med begge mine hunde, og det er derfor, jeg har tænkt mig at blive ved, så længe de overhovedet kan, hvilket forhåbentlig er rigtig mange år endnu.
Det at træne med mine hunde, er for mig noget helt særligt, som lærer mig noget nyt dagligt, som giver mig en masse energi og glæde, og som jeg for intet i verden ville undvære – det kan ikke beskrives, men skal opleves, så måske kan jeg alligevel på sin vis godt forstå de spørgsmål, jeg i sin tid fik af ikke-hundemennesker...