Råfodring eller tørkost? Næ, vi tager det hele!
Da vi hentede Rudy for knap 8 år siden, fik vi en lille pose med tørfoder med hjem fra opdrætter. Det var den type foder, som han var opvokset på, og som opdrætter havde udvalgt til sine hunde.
Der gik ikke mange dage før den lille pose var tom, og herefter prøvede jeg at få fat på samme foder, da det efter forskrifterne var godt at fortsætte på samme type. Det var desværre bare ikke særlig nemt dengang, at skaffe Josera i butikkerne i KBH.
Jeg undersøgte markedet tomt for foderproducenter, og endte med at få fingrene i noget andet.
Det var helt fint for Rudy, og han trivedes på det i en lang periode, lige indtil han blev træt af at spise det.
Jeg prøvede derfor at købe fryseren fuld af barf – altså råt kød.
Rudy elskede det, og han åd alt, der var i skålen. Det var en kæmpe lettelse, da han nu igen endelig viste interesse for mad. Efter han havde fået barf i en lille periode kom vi en dag hjem fra arbejde, til at han havde slem slem mavepine, og da han lå i sofaen kunne vi høre tydeligt, at maven virkelig var på overarbejde.
Et par dage efter, kom vi igen hjem fra arbejde, og da vi så os omkring i lejligheden kunne vi se at der lå små træ splintre på gulvet, og det var desværre vores paneler som havde fået en ordentlig gnaske tur. Rudys mave rumlede helt vildt igen – og desto flere gange det skete, desto nemmere var det at sætte 2 og 2 sammen. Rudy kom simpelthen af med sine mavesmerter ved at bide i ting.
Vi måtte derfor væk fra barfen og retur på tørfoderet for at bibevare det af lejligheden, som nu stadig var intakt.
Igennem flere år har vi prøvet rigtig meget tørfoder af, og fundet ud af at det der virker for vores dreng er primært at være på tørkost, og så supplere med råfoder i ny og næ. Dette er for at undgå den dumme mavepine, men også for at Rudy skal have lysten til at spise, og ikke blive træt af den samme tørkost hele tiden.
Kornfrit fungerer bestemt heller ikke, så vi er endt ud med Eukanuba’s large breed med kylling, og 1-2 dage om ugen får han en ordentlig omgang Kragborg råfoder, som han er ellevild for at få tænderne i.
Vi kalder det ”The Best Of Both Worlds”, og selvom det tog knap 5-6 år at finde den rigtige kombination, så trives Rudy med super lækkert mad, og lykken er at få lækkert varieret foder.
Vigtigst af alt, går han ikke rundt og har mavesmerter.
Ugens blogger
Dette blogindlæg er skrevet af Mie Eriksson, som er den heldige ejer til en skøn Old English Bulldog ved navn Rudy. Sammen med Mie søn, Ludwig, er de aktive på instragram med profilen @erikssons_boys