Årh, hvor jeg havde set frem til den rallyprøve. Elsker at støtte op om SPK og deltage i deres arrangementer, for der er altid bare en super god stemning, plads til alle og ikke mindst flotte præmier (siger mine hunde, mums).
Saga skulle stille i begynderklasse i rally og Aura i ekspertklasse.
Pigerne var helt klar, og vejret smukt.
Alle os, der skulle gå begynderbane, blev kaldt frem til banegennemgang. Banen var rigtig fed, og jeg havde en god fornemmelse for, hvor vi kunne finde flow, og hvor jeg skulle være virkelig skarp i mine signaler til hende, for at vi kunne lave et godt stykke arbejde sammen, Saga og jeg.
Opvarmningen gik fint, og Saga var vildt på.
Vores tur. Jeg siger mine sædvanlige ting til hende, før vi passerer banebåndet – og vi stiller os klar ved startskiltet og melder klar.
Banen glider bare derudad for hende (og mig). Hun er vanvittig præcis i sine vendinger og har total kontrol over bagparten. Jeg bliver stolt undervejs, hun er jo kampsej!
Sådan en rallybane er jo nærmest overstået mellem to vejrtrækninger – og så er vi klar til at få tilbagemelding på vores indsats, mens Saga guffer sine belønninger i sig. Der var intet at trække for – What – jamen Saga for filan ... du er jo for vild.
Hun vinder ikke klassen, fordi der er en anden, der er hurtigere end os med samme antal point – men det betyder intet for mig. En fejlfri bane er bare toppen.
Auras tur – min forsigtige, smukke pige. Ekspertklasse – en avanceret bane med mange fede udfordringer, og jeg ved, jeg skal støtte hende godt undervejs.
Jeg henter hende i bilen – og Aura er festlig og glad. Opvarmningen med hende skal være kort og præcis.
Vi går på banen med en fed energi. Aura stråler af selvtillid. Hun går en hel bane med den udstråling (og det sker meget sjældent) og med logrende hale, og jeg er ved at revne af stolthed over hendes energi og arbejdsiver. Hun tager alle signaler fra mig med stort fokus og god udførelse.
Banen er færdig, og vi smutter over kantbåndet, så hun kan få sine velfortjente godbidder.
Det var fejlfrit – tænk, hvor det føles vanvittigt. Aura, som har haft en lang periode, hvor miljøet har trigget hende, og hun har brugt for mange ressourcer på at holde øje med alt i stedet for at dele nuet med mig. Nu delte vi det hele vejen. Det er der, lige der, hvor jeg bare føler, at alle følelser bliver overvældende, og egentlig har jeg lyst til at tude, synge og danse på én gang. Bare rolig – jeg gjorde det ikke. Delte bare et fint øjeblik med pigerne i bilen og nogle ekstra godbidder for deres succes.
Aura vandt sin klasse. JA, jeg blev stolt – men det var jeg allerede.
Så skulle vi til konkurrencen kun for SPK-hunde – alle mod alle – en interessant bane. Alle startede på begynderdelen, og var man mere end begynderhund, skulle man tage flere skilte end begynderekvipagerne.
Begynder skulle tage de første 10 skilte (som kun bestod af begynderniveau-skilte), øvet lidt flere (med deres niveau på de næste skilte), ekspert lidt flere og så fremdeles.
Derved blev konkurrencen lige for alle uanset niveau.
Jeg var egentlig lidt nervøs, fordi jeg ikke helt vidste, hvad jeg gik ind til, men alligevel synes jeg bare, det var en super god idé, og selvfølgelig giver vi den gas, når nogle har taget et initiativ og ført det ud i virkeligheden.
På banen skulle vi dyste om en flot roset i ramme med titlen – bedste SPK Rally Spidshunde Team.
Begge piger gjorde det super godt.
Ingen fik deres point at vide – kun tak, når vi forlod banen. Så vi alle kunne vente i spænding til præmieoverrækkelsen.
Syv SPK-hunde deltog.
Vi startede med at få oplyst nummer 7 – så 6 ... Og så nåede vi til nummer 3 med 98 point, Saga, wauw, hvor er det flot, så nummer 2 ... og nummer 1 med 100 – AURA.
Min Aura. Wuhuu – tænk at få lov at putte den oplevelse ind i kroppen. At begge piger går 100 – den ene af dem endda to gange på en dag. Og bliver bedste team.
Stolt med stolt på ...
Glad hundemor ... elsker tanken om, at vi kan arbejde så godt sammen, når vi er i boblen, og jeg er virkelig crazy glad for de timer, jeg deler på træningsbanen med dem.
Om ugens blogger:
Sara er født i 1984 og gift med Allan og har to sønner.
De er opdrættere af Fransk Bulldog og har været det i 18 år, og har ligeledes xoloitzcuitle. Familien har 15 hunde - og JA alle hunde er inde i vores hjem.
Sara udstiller rigtig meget og det er hendes store passion - både i Danmark og udlandet - og hun kører gerne i min kassebil, om det er til Helsinki eller Sarajevo.
Sara underviser ved DKK i Showtræning, og er ved at uddanne mig til rally instruktør.
Hun dyrker selv rally med mine hårløse hunde, det er en fed sport, hvor samarbejdet skal være i højsædet sammen med præcision. Elsker den sport.
Ligeledes er hun også med til lidt Færdighedsprøver (tricks-prøver), som er virkelig sjovt.
Rallydag i Spidshundeklubben (SPK)
Årh, hvor jeg havde set frem til den rallyprøve. Elsker at støtte op om SPK og deltage i deres arrangementer, for der er altid bare en super god stemning, plads til alle og ikke mindst flotte præmier (siger mine hunde, mums).
Saga skulle stille i begynderklasse i rally og Aura i ekspertklasse.
Pigerne var helt klar, og vejret smukt.
Alle os, der skulle gå begynderbane, blev kaldt frem til banegennemgang. Banen var rigtig fed, og jeg havde en god fornemmelse for, hvor vi kunne finde flow, og hvor jeg skulle være virkelig skarp i mine signaler til hende, for at vi kunne lave et godt stykke arbejde sammen, Saga og jeg.
Opvarmningen gik fint, og Saga var vildt på.
Vores tur. Jeg siger mine sædvanlige ting til hende, før vi passerer banebåndet – og vi stiller os klar ved startskiltet og melder klar.
Banen glider bare derudad for hende (og mig). Hun er vanvittig præcis i sine vendinger og har total kontrol over bagparten. Jeg bliver stolt undervejs, hun er jo kampsej!
Sådan en rallybane er jo nærmest overstået mellem to vejrtrækninger – og så er vi klar til at få tilbagemelding på vores indsats, mens Saga guffer sine belønninger i sig. Der var intet at trække for – What – jamen Saga for filan ... du er jo for vild.
Hun vinder ikke klassen, fordi der er en anden, der er hurtigere end os med samme antal point – men det betyder intet for mig. En fejlfri bane er bare toppen.
Auras tur – min forsigtige, smukke pige. Ekspertklasse – en avanceret bane med mange fede udfordringer, og jeg ved, jeg skal støtte hende godt undervejs.
Jeg henter hende i bilen – og Aura er festlig og glad. Opvarmningen med hende skal være kort og præcis.
Vi går på banen med en fed energi. Aura stråler af selvtillid. Hun går en hel bane med den udstråling (og det sker meget sjældent) og med logrende hale, og jeg er ved at revne af stolthed over hendes energi og arbejdsiver. Hun tager alle signaler fra mig med stort fokus og god udførelse.
Banen er færdig, og vi smutter over kantbåndet, så hun kan få sine velfortjente godbidder.
Det var fejlfrit – tænk, hvor det føles vanvittigt. Aura, som har haft en lang periode, hvor miljøet har trigget hende, og hun har brugt for mange ressourcer på at holde øje med alt i stedet for at dele nuet med mig. Nu delte vi det hele vejen. Det er der, lige der, hvor jeg bare føler, at alle følelser bliver overvældende, og egentlig har jeg lyst til at tude, synge og danse på én gang. Bare rolig – jeg gjorde det ikke. Delte bare et fint øjeblik med pigerne i bilen og nogle ekstra godbidder for deres succes.
Aura vandt sin klasse. JA, jeg blev stolt – men det var jeg allerede.
Så skulle vi til konkurrencen kun for SPK-hunde – alle mod alle – en interessant bane. Alle startede på begynderdelen, og var man mere end begynderhund, skulle man tage flere skilte end begynderekvipagerne.
Begynder skulle tage de første 10 skilte (som kun bestod af begynderniveau-skilte), øvet lidt flere (med deres niveau på de næste skilte), ekspert lidt flere og så fremdeles.
Derved blev konkurrencen lige for alle uanset niveau.
Jeg var egentlig lidt nervøs, fordi jeg ikke helt vidste, hvad jeg gik ind til, men alligevel synes jeg bare, det var en super god idé, og selvfølgelig giver vi den gas, når nogle har taget et initiativ og ført det ud i virkeligheden.
På banen skulle vi dyste om en flot roset i ramme med titlen – bedste SPK Rally Spidshunde Team.
Begge piger gjorde det super godt.
Ingen fik deres point at vide – kun tak, når vi forlod banen. Så vi alle kunne vente i spænding til præmieoverrækkelsen.
Syv SPK-hunde deltog.
Vi startede med at få oplyst nummer 7 – så 6 ... Og så nåede vi til nummer 3 med 98 point, Saga, wauw, hvor er det flot, så nummer 2 ... og nummer 1 med 100 – AURA.
Min Aura. Wuhuu – tænk at få lov at putte den oplevelse ind i kroppen. At begge piger går 100 – den ene af dem endda to gange på en dag. Og bliver bedste team.
Stolt med stolt på ...
Glad hundemor ... elsker tanken om, at vi kan arbejde så godt sammen, når vi er i boblen, og jeg er virkelig crazy glad for de timer, jeg deler på træningsbanen med dem.
Om ugens blogger:
Sara er født i 1984 og gift med Allan og har to sønner.