Jeg tror, der er mange af os, der har stået i en situation, hvor man skal tage en beslutning, der påvirker ens 4-benede makker. Her taler jeg ikke kun om den sidste og allersværeste, at vælge tiden for at sige farvel, men også om de stadier der kommer før – dem har jeg ramt de sidste par år, og de gør også vanvittig ondt på mange måder.
Valg 1: ”Skal du ikke snart have en hund nr. 2, som Emma kan ”lære op”?
Jeg har fået det (stillet i den bedste hensigt/mening 😊 ) spørgsmål rigtig mange gange de sidste par år, netop fordi Emma er 10 år nu, og det ville for mange give mening, for det er super godt at lade en ældre hund opdrage den nye, det er bare naturens lov. Men her er der så bare et stort MEN for mig. I naturen ville Emma aldrig få hvalpe i en alder af 10 år, det er unaturligt. Og Emma ”hader” hvalpe – well, hun ignorer alle ”meget-aktive” hunde. Hun synes, de er lidt opreklameret 😊
Derfor kunne jeg på ingen måde finde på at sende et lille ”bæst” ind i vores hjem til Emma i hendes alder – det ville for mig være et overgreb på hende. Og det ville ene og alene være i MIN interesse og ikke hundens! Bevares – havde Emma været 5-6 år, så havde det været en anden sag, og de ville måske finde stor glæde i hinanden, men IKKE nu hvor hun er 10 år. Så det har jeg valgt 100% fra – Emma skal have sin seniortid alene i ro og fred med os ❤
Valg 2: Hvornår er det tid til at stoppe med at konkurrere på NW3 niveau?
Se det valg har jeg lige truffet (3 dage før dette indlæg er skrevet), og det var med masser af tårer da det gik op for mig.
NW er for alle hunde – ja det er vi meget enige om 😉, men når man er på NW3 niveau, så kræver det bare det ekstra af din hund: Der er store områder – der er meget længere søgetider – nogle gange op til 12 min i ét søg (udholdenhed) – der er høje kilder (op til 180cm), som skal udredes af en lille lettere overvægtig lavbenet beagle. Det tager bare ofte tid at udrede en høj duft, og der er ofte mange ”checks” op og ned (op på bagben og ned og op igen 50 cm længere fremme osv) – og det er bare ikke optimalt for en seniorhund, hvor man gerne skal passe lidt på ryg/ben/hofter.
Hvorfor græde over det – vil nogen måske tænke, men hvis ikke i har arbejdet med NW og den ”samhørighed”, man har – den boble man er i med sin hund - så kan det være svært at forstå.
Emma og jeg har samarbejdet i så mange år – jeg har læst hendes bittesmå signaler, som bruges til at hjælpe hende rundt i området – vi er 100% koncentreret og ænser hverken dommer/tidstager eller andre. Og den samhørighed er ubeskrivelig, og derfor gør det ondt at indse, at den ”æra er slut”.
Efter et par prøver der ikke fungerede optimal,t og jeg havde en lille fornemmelse i baghovedet, som jeg ignorerede, var jeg på et NW3 kursus en lørdag – og her kunne jeg simpelthen se, at Emma ikke gad det mere i et langt udendørs søg. Hun stoppede op i søget og kiggede på mig med et blik, der nærmest sagde ”jeg gider det ikke. Det er alt for lang tid, og det er for varmt – jeg vil bare hen og slappe af”.
Her tog jeg beslutningen – sagde til min træner, ”Det er slut nu, Emma skal ikke op i nogen NW3 prøver mere – og vi tager træningen som det passer os = som det passer Emma” ❤ …og så åbnede sluserne sig i mine øjne. Det var svært at indrømme, men det ER den rigtige beslutning! At konkurrere skal ALTID være på hundens præmisser IKKE hundeførers!
Hvad så nu? kan i spørge – ja you tell me 😊 Jeg har valgt, at jeg vil kæmpe for, at vi kan få en officiel NW Senior klasse op og køre – så vi med seniorhunde stadig kan konkurrere men på hundens præmisser. Vi er en del med senior NW hunde der har et brændende ønske.
Det vil sige, at tiderne ofte er max 3 minutter pr. søg, og duftene må max sidde i 1 meters højde. Det vil sige, at langt flere hunde kan gå nede på deres 4 ben og udrede ❤. Der er så mange NW hunde nu, der har nået senioralderen, men som stadig synes, det er sjovt at søge og har hyggen ude til konkurrencerne. Jeg/vi kæmper og vil gøre alt hvad jeg kan for at præge debatten.
Hvis ikke det lykkedes – vil jeg evt. forsøge at indlære hende at udrede høje dufte uden at gå på bagben og lave en sit-markering under kilden, så kan jeg vælge at nedklassificere hende til kl. 2, hvor søgetiderne er max 5 min.
Træningen vil jeg også tilpasse hende. Jeg stopper ikke med at træne NW – langt fra -for det ER en sport, ALLE kan være med i, bare det er TILPASSET hunden, og hvor den er i livet ❤ og det holder den aktiv, og den får lov til at lave det, den elsker – nemlig at bruge næsen.
Nu vil jeg lige sige, at Emma ELSKER at søge, så det ER for Emmas skyld også 😊….så snart at jeg tager glaskrukken frem derhjemme med de kontaminerede ”dutter”, så skaber hun sig som en gal, indtil hun får sele & line på og ud og søger efter dem 😉
Så giv ikke op selvom du har udfordringer eller svære beslutninger (som ikke er liv/død) – der er næsten altid en udvej eller et alternativ, den/det skal bare lige findes.
Om bloggeren.
Lotte sidder til dagligt som dept. assistant og bruger det meste af sin fritid på at træne med sin hund Emma, som er en beagle pige på 10 somre. De har trænet og konkurreret schweiss spor i flere år. Agility uden den store succes (der må jo ikke lokkes med godbidder), og nu træner de Nose Work et par gange om ugen eller mere, hvis de kan komme til det. De har konkurreret på NW3 niveau, men har trukket sig fra konkurrencen grundet alderen, men de har stadig en fest sammen når de søger <3 – for det vigtigste for denne hundefører er, at HUNDEN har det sjovt, og at man lærer mest af de fejl, man laver. Så i stedet for at være sur/skuffet over en prøve der ikke er gået som det skulle, så lær af det! - det er i de fleste tilfælde ikke hunden, der fejler <3