Gisp og støn. Jeg sidder hos dyrlægen med Olli. Min sødeste Malinois.
Jeg har taget beslutningen om, at jeg bliver nødt til at sterilisere hende. Ikke med min gode vilje. For jeg er faktisk stor fortaler for at lade vores hunde være intakte. MEN, skæbnen vil, at Olli har været frygtelig falsk drægtig de sidste to løbetider, og det er faktisk så voldsomt, at det både er synd for hende og ødelæggende for vores relation.
Olli er en "genbrugshund" og derfor har jeg ikke haft hende fra hun var hvalp. Derfor er det først hendes 2. periode med falsk drægtighed hos mig, at det gik op for mig, at det var dét der foregik.
I hendes perioder med falsk drægtighed har hun været destruktiv, og smadret alt hun kan komme i nærheden af. Puder, dyner, mac kabler (ja, da blev hun ikke populær!), usb sticks, blomster. Ja, alt simpelthen.
Hun har ikke kunnet være alene. Overhovedet. Uden at pibe, stresse og ødelægge ting.
Hun har været ekstra alert udendørs på alt. Alt der bevæger sig, alt der er i billedet. Har i lange perioder ikke kunnet koncentrere sig om at gå på toilettet på gåturene, da hun har været helt oppe i sit stress og sin intensitet på alt, også dufte.
Hun har slikket sig, været hævet på maven og brysterne, produceret en del falsk drægtigheds hormoner. I perioder har hun slet ikke villet ud og gå (!!! når man har en malle, der ikke vil ud og gå, er der noget HELT galt!!)
Hun har bygget rede og været klisterpapir på både mig og min kæreste.
Så, i samarbejde med dyrlægen er vi blevet enige om, at sterilisation var det eneste rigtige for hende. Også selvom jeg HADER at have mine dyr hos dyrlægen, og endnu mere når de skal i narkose.
Hendes periode af falsk drægtighed står faktisk på så længe, at det næsten ikke er muligt at ramme et godt tidspunkt på, fordi hendes hormoner vælter rundt og ikke er stabile på det tidspunkt hvor andre tævers er det. Så derfor startede vi morgenen med et skedeskrab for at være HELT sikre på at det var det rigtige tidspunkt. Og det blev også den "store omgang" på bordet, så vi var sikre på at livmoderen ikke var syg eller lignende.
Lille Olle-molle. Jeg var selvfølgelig hos hende, da hun blev undersøgt. Da hun blev lagt i narkose og da hun kom ud fra operationen, lå hun hos mig. Så jeg kunne være der, når hun vågnede. Jeg VIL være der. Mine hunde skal ikke vågne op alene eller blive lagt til at sove alene. Jeg synes, at det giver tryghed for begge parter at være tilstede og ikke ynke dem, men være der for dem.
Nu ligger hun og sover rusen ud. Jeg kan afsløre at mine armmuskler kommer til at blive styrket når 35 kg dødvægtsmalle skal løftes især ned fra 2 sal .. Fnis! Men bare Olli er OK og hun bagefter bliver mere stabil i sit humør og hormoner - så lever jeg med det!
En stor tak skal lyde til Højelse Dyreklinik, som foretog sterilisationen. Udover at tage sig tiden til at vejlede godt og grundigt på telefonen førend aftalen blev booket, så er der plads til hundeejere som mig, der har behov for at være der for mine dyr, fra start til slut. Og så var det bare skide god behandling og omsorgsfulde dyrlæger og veterinærsygeplejersker.
Bag om ugens blogger
Tina Hougaard er uddannet hundeinstruktør, under uddannelse til adfærdsbehandler og er passioneret indenfor træning af især Nose Work og driver PowerDog. Hun er den glade ejer af den smukke og frække Tibetanske Terrier Pilou aka PellePirat, som hun træner både lydighed, tricks og Nose Work med.
Olli er husets nyeste medlem. En Malinois tæve, som forhåbentligt også skal træde sine smukke poter indenfor LP, tricks og Nose Work.