Det er nærmest ved at være lidt en tradition herhjemme, at Kristi Himmelfartsferien bliver brugt i Harzen sammen med min mand, svigerfar og svoger - og selvfølgelig hundene.
Mens mændene cykler, så vandrer vi afsted ud i den smukke natur. Sidste år var første gang alene på vandring, men alting er så godt skiltet hernede, og med Alltrails app’en på telefonen, så var jeg faktisk aldrig bekymret for at fare vild. I år var det første vandretur med to hunde alene, og derudover var det også Ottos første vandreferie.
Torsdag:
Kl. 5:00 satte vi os i bilerne og kørte mod Harzen. Normalt når vi også en tur på et par timer denne dag, men vi har siden sidste ferie skiftet til elbil, og ja, det kræver jo lidt mere tid med ladninger. Derudover var vejret ret elendigt, så vi gik en lille tur med hundene, fik tidlig aftensmad og så ellers i seng.
Fredag:
Tidlig op på morgen tissetur med hundene og så til morgenmad kl. 8:00. Vi bor på Strandberg’s B&B Oma Ida i Braunlage, som et skønt hotel med god morgenmad og gode værelser, hvor der er god plads til hundene. Vi har boet her flere gange, og det er lige godt hver gang, så en stor anbefaling herfra.
Kl. 10:00 hentede vi bilen, som var sat i laderen, og kørte til Okertal dæmningen cirka 20 min. væk fra Braunlage. Der er masser af smuk natur omkring Braunlage og mange gode ruter, men eftersom vi har været her flere gange, så trængte vi til at se noget andet. Der var gode parkeringsmuligheder langs med dæmningen, så det var nemt at få parkeret og komme afsted.
Selve ruten er flad og asfalteret, så den er meget nem at gå, og der er rigtig smuk natur at kigge på imens. Selve ruten var dog en af de mere kedelige ruter at gå, fordi den sidste del også går langs vejen. Der er mulighed for at tage den over et lille bjerg fremfor vejen, men eftersom vejen var lukket længere fremme, så kostede det os en del ekstra kilometer, da vi måtte gå baglæns og i stedet følge den oprindelige rute langs med vejen.
Ruten har jeg fundet på Alltrails appen, og jeg må bare sige, at det altid er der, jeg søger, når jeg skal finde ruter hernede. Der er massevis at vælge imellem og i flere sværhedsgrader.
Oswald klarede turen som den erfarne vandrehund, han efterhånden er, og Otto tog det også i stiv pote. De sidste 4 km tilbragte han i en rygsæk til hunde, men det skal vi vist lige have øvet lidt mere derhjemme. Han ville egentligt gerne sidde i den, men han synes, det er lidt svært, at man kun kan se baglæns. Men derudover er det en genial løsning med sådan en rygsæk, når man har to hunde i meget forskellige størrelser.
Om aftenen tog hundene en velfortjent lur på værelset, mens vi var ude at spise. Egnetligt er hunde velkommen alle steder hernede - også på restauranter - men vi endte med at gå 21 km denne dag, så de havde mere brug for roen.
Lørdag:
Op og afsted igen. Denne gang gik turen op på Wurmberg, som er det bjerg, der ligger i Braunlage. Vi havde fundet en ny rute, der gik langs med den flod, der løber ned fra bjerget, og det var hyggeligt at lytte til vandet undervejs.
Ruten var på både grustier, asfalt og bredere skovveje. Det sidste stykke op mod Wurmberg var rigtig stejlt, men man kan nyde den flotte udsigt undervejs. Vejret var ikke noget at råbe hurra for, og efter et par kraftige byger trængte vi til en pause på toppen.
Vi spiste derfor frokost på restauranten på toppen, og også her bliver begge hunde budt velkommen - også selvom jeg vandrer alene med dem. Jeg bliver lige overrasket hver gang, vi er hernede, for vi har aldrig oplevet, at hundene er et problem. Endnu engang må jeg bare nævne, at vi har meget at lære hjemme i Danmark.
På vej nedad ramte vi ind i en haglbyge, og jeg besluttede derfor, at vi tog skiliften den sidste halvdel ned af bjerget. Vi var alle våde, og selvom Otto havde regndækken på, så fryser han væsenligt nemmere end Oswald.
Det var også Ottos første tur i skilift, hvilket gik rigtig godt, så længe han lige kunne læne sig ind til en, eller kunne mærke vi lige holdte ved ham. Derudover er Oswald også en stor hjælp for mig, for han tager skilifte med ophøjet ro, og det smitter også positivt af på Otto.
Søndag går turen som altid hjemad igen, men nu er vi klar og genopladet efter endnu en dejlig og succesfuld tur til Harzen.
Potedask fra Oswald, Otto og Trine.
Om bloggeren
Trine bor på Djursland med hendes mand Oliver, to gamle katte, samt Oswald, som er fra 2020, og Otto, som er fra 2025. Til dagligt arbejder Trine som pædagog og lærer på en lokal folkeskole, hvor Oswald er med som skole/læsehund 2 gange om ugen. Derudover træner de tricks, dogdancing og rally også er de lige begyndt at snuse til FCI rally. Når Trine ikke er på arbejde går fritiden sammen med Oswald og ofte er weekenderne fyldte med hundetræning og konkurrencer.
Oswald er en stor blød dreng, der elsker alt og alle - og helst med alle sine 37 kg på én gang. Nok er man stor udenpå men han er sikker på, at han er født som skødehund. Han elsker at sove i fodenden under dynen hos Trine, og helst på ryggen med alle poterne i vejret.
Oswald elsker at være med uanset hvor turen går hen, om det er familiebesøg, skovtur, træning eller når turen går til udlandet på ferie.
Har man lyst til at følge lidt mere med i deres hverdag, så kan man finde dem på Instagram under @oswaldthelabrador
Vandreferie i Harzen - med to hunde
Det er nærmest ved at være lidt en tradition herhjemme, at Kristi Himmelfartsferien bliver brugt i Harzen sammen med min mand, svigerfar og svoger - og selvfølgelig hundene.
Mens mændene cykler, så vandrer vi afsted ud i den smukke natur. Sidste år var første gang alene på vandring, men alting er så godt skiltet hernede, og med Alltrails app’en på telefonen, så var jeg faktisk aldrig bekymret for at fare vild. I år var det første vandretur med to hunde alene, og derudover var det også Ottos første vandreferie.
Torsdag:
Kl. 5:00 satte vi os i bilerne og kørte mod Harzen. Normalt når vi også en tur på et par timer denne dag, men vi har siden sidste ferie skiftet til elbil, og ja, det kræver jo lidt mere tid med ladninger. Derudover var vejret ret elendigt, så vi gik en lille tur med hundene, fik tidlig aftensmad og så ellers i seng.
Fredag:
Tidlig op på morgen tissetur med hundene og så til morgenmad kl. 8:00. Vi bor på Strandberg’s B&B Oma Ida i Braunlage, som et skønt hotel med god morgenmad og gode værelser, hvor der er god plads til hundene. Vi har boet her flere gange, og det er lige godt hver gang, så en stor anbefaling herfra.
Kl. 10:00 hentede vi bilen, som var sat i laderen, og kørte til Okertal dæmningen cirka 20 min. væk fra Braunlage. Der er masser af smuk natur omkring Braunlage og mange gode ruter, men eftersom vi har været her flere gange, så trængte vi til at se noget andet. Der var gode parkeringsmuligheder langs med dæmningen, så det var nemt at få parkeret og komme afsted.
Selve ruten er flad og asfalteret, så den er meget nem at gå, og der er rigtig smuk natur at kigge på imens. Selve ruten var dog en af de mere kedelige ruter at gå, fordi den sidste del også går langs vejen. Der er mulighed for at tage den over et lille bjerg fremfor vejen, men eftersom vejen var lukket længere fremme, så kostede det os en del ekstra kilometer, da vi måtte gå baglæns og i stedet følge den oprindelige rute langs med vejen.
Ruten har jeg fundet på Alltrails appen, og jeg må bare sige, at det altid er der, jeg søger, når jeg skal finde ruter hernede. Der er massevis at vælge imellem og i flere sværhedsgrader.
Oswald klarede turen som den erfarne vandrehund, han efterhånden er, og Otto tog det også i stiv pote. De sidste 4 km tilbragte han i en rygsæk til hunde, men det skal vi vist lige have øvet lidt mere derhjemme. Han ville egentligt gerne sidde i den, men han synes, det er lidt svært, at man kun kan se baglæns. Men derudover er det en genial løsning med sådan en rygsæk, når man har to hunde i meget forskellige størrelser.
Om aftenen tog hundene en velfortjent lur på værelset, mens vi var ude at spise. Egnetligt er hunde velkommen alle steder hernede - også på restauranter - men vi endte med at gå 21 km denne dag, så de havde mere brug for roen.
Lørdag:
Op og afsted igen. Denne gang gik turen op på Wurmberg, som er det bjerg, der ligger i Braunlage. Vi havde fundet en ny rute, der gik langs med den flod, der løber ned fra bjerget, og det var hyggeligt at lytte til vandet undervejs.
Ruten var på både grustier, asfalt og bredere skovveje. Det sidste stykke op mod Wurmberg var rigtig stejlt, men man kan nyde den flotte udsigt undervejs. Vejret var ikke noget at råbe hurra for, og efter et par kraftige byger trængte vi til en pause på toppen.
Vi spiste derfor frokost på restauranten på toppen, og også her bliver begge hunde budt velkommen - også selvom jeg vandrer alene med dem. Jeg bliver lige overrasket hver gang, vi er hernede, for vi har aldrig oplevet, at hundene er et problem. Endnu engang må jeg bare nævne, at vi har meget at lære hjemme i Danmark.
På vej nedad ramte vi ind i en haglbyge, og jeg besluttede derfor, at vi tog skiliften den sidste halvdel ned af bjerget. Vi var alle våde, og selvom Otto havde regndækken på, så fryser han væsenligt nemmere end Oswald.
Det var også Ottos første tur i skilift, hvilket gik rigtig godt, så længe han lige kunne læne sig ind til en, eller kunne mærke vi lige holdte ved ham. Derudover er Oswald også en stor hjælp for mig, for han tager skilifte med ophøjet ro, og det smitter også positivt af på Otto.
Søndag går turen som altid hjemad igen, men nu er vi klar og genopladet efter endnu en dejlig og succesfuld tur til Harzen.
Potedask fra Oswald, Otto og Trine.
Om bloggeren
Trine bor på Djursland med hendes mand Oliver, to gamle katte, samt Oswald, som er fra 2020, og Otto, som er fra 2025. Til dagligt arbejder Trine som pædagog og lærer på en lokal folkeskole, hvor Oswald er med som skole/læsehund 2 gange om ugen. Derudover træner de tricks, dogdancing og rally også er de lige begyndt at snuse til FCI rally. Når Trine ikke er på arbejde går fritiden sammen med Oswald og ofte er weekenderne fyldte med hundetræning og konkurrencer.
Oswald er en stor blød dreng, der elsker alt og alle - og helst med alle sine 37 kg på én gang. Nok er man stor udenpå men han er sikker på, at han er født som skødehund. Han elsker at sove i fodenden under dynen hos Trine, og helst på ryggen med alle poterne i vejret.
Oswald elsker at være med uanset hvor turen går hen, om det er familiebesøg, skovtur, træning eller når turen går til udlandet på ferie.
Har man lyst til at følge lidt mere med i deres hverdag, så kan man finde dem på Instagram under @oswaldthelabrador