18. december: Lær din hund at finde ro på tæppet, i kurven eller på sengen 🐾🛏️
At lære din hund at finde en pause-station er en gave til både dig og din hund. Det kan gøre hverdagen mere rolig og træningen mere effektiv. En pause-station giver hunden et klart signal om, hvornår det er tid til at slappe af – og hvornår den skal være opmærksom. Det kan være en stor hjælp i køkkenet, hvor du slipper for at snuble over en nysgerrig snude, eller når du er til træning, og hunden skal vente roligt på sin tur. 🍲🏋️
Fordele ved en pause-station
🔹 Undgå at falde over din hund, mens du laver mad.
🔹 Skab ro ved træning ved at give hunden klare signaler.
🔹 Gør det tydeligt, hvornår hunden skal slappe af, og hvornår den skal være fokuseret.
Sådan lærer du hunden at finde ro
1️⃣ Start med det frivillige initiativ
Sæt dig ved siden af tæppet eller kurven, og kig på det. Hver gang hunden viser interesse for tæppet – det kan være et skridt tættere på eller blot et blik – beløn med en godbid. Placer godbidden på tæppet, ikke i hånden, for at undgå, at hunden bliver fokuseret på dig. 🍪
2️⃣ Lad belønningen komme fra tæppet
Ved at lade belønningerne komme fra tæppet øger du værdien af tæppet og sænker energiniveauet. Din hund vil forstå, at tæppet er et roligt sted, hvor det betaler sig at opholde sig. ✨
3️⃣ Sæt signal på
Når hunden begynder at gå frivilligt hen til tæppet, kan du tilføje et signal, f.eks. "kurv" eller "tæppe", lige inden den når frem 🎶
4️⃣ undgå godbidder i hænderne 🦴
Har du godbidder i hænderne kan hunden hurtig blive meget fokuseret på dine hænder. Derfor se om du ikke kan beholde godbidderne i lommerne, og først tag dem op og giv dem til hunden, når den selv har søgt tæppet. Der er DogCoach snacklomme der kan stå åben ideel for så kan du hurtig komme til belønningerne.
Ved at gøre tæppet til en pause-station vil din hund hurtigt forstå, hvornår det er tid til at slappe af, og hvornår der forventes fokus. Det skaber ikke kun ro i hverdagen, men også en mere harmonisk træning. 💚
Om Zara Zachariasen fra Hundeliv
Zara er dedikeret hundetræner og passionerede hundeejer.
Zara's kærlighed til hunde og forholdet mellem hund og ejer skinner igennem i hendes tilgang til træning. Hun lægger vægt på detaljer og har ofte en stærk teoretisk tilgang til sin undervisning.
Zara arbejder idag som fuldtid som hundetræner i sin virksomhed Hundeliv. Her deler hun ud af sin viden med fysiske træningstimer, og løbende som formidler af webinars, på workshops og i artikler.
Følg Zara på Facebook-siden "Hundeliv," hvor hun deler sine egne trænings-erfaringer og refleksioner.