I dag anbefaler både hundetrænere og dyrlæger sele til hunden, da en sele laver et mere rent træk fremfor et halsbånd, og derfor forårsager færre skader på hunden.
Første gang selen skal på
For hunden er det ganske unaturligt at sele eller halsbånd på, og derfor skal den vænne sig til det. Derfor er det også vigtigt, at du starter med at øve med selen så tidligt, som muligt, så hunden lærer at en sele hører hverdagen til.
Mange hunde kan føle en sele som et overgreb, da de ikke bryder sig om at få noget over hovedet. Derfor skal du træne med masser af godbidder og godt humør, fortæller hundetræner og adfærdsterapeut Merethe Børgarth.
Sæt dig på hug foran hunden, så du møder den i dens højde og ikke virker truende.
Lok hovedet igennem selen med en godbid, således at hunden selv skal tage initiativet og stikke hovedet igennem.
Tag selen korrekt af
Når selen skal af, skal du også sørge for at dette heller ikke bliver et overgreb på den, som hvis du skulle have en stram t-shirt af.
Derfor skal du blot åbne selen og lade hunden trække hovedet baglæns ud mens du selv holder fast på selen. På den måde glider selen bare af.
Læs her om hvilke selen, du skal vælge til din hund.
Øvelse gør mester
Når hunden er hvalp (eller du lige har fået den hjem), så øv dette masser af gange, og lad gerne hunden gå lidt rundt med selen på hjemme inden I skal ud og gå tur.
Øv både få selen på og tage den af en del gange, og husk at rose og belønne.
Jo flere gange hunden oplever succes med det, jo bedre vil den forlige sig med, at en sele er nødvendig. Og den store belønning er selvfølgelig at komme ud at opleve verden, når selen er kommet på.
Gå pænt med sele
Seler er ikke en undskyldning for ikke at lære hunden at gå pænt i snor, selvom der er mange, der glemmer den del af træningen, fordi det kan være nemmere at styre hunden, når den har en sele på. Men det er hverken rart for dig eller for din hund ikke at trække afsted; din hund kan få rygskader – og du synes nok ikke det er sjovt at få armen revet halvt af led.
….Undgå følgende hvis hunden trækker
- Træn ikke hunden i at gå pænt i en flexline. Det er umuligt for hunden at vide, hvor lang snoren er, og den lærer lynhurtigt, at snoren bliver længere når den trækker.
- Undgå at snoren konstant er stram. Når hunden går pænt eller sidder og venter, er det vigtigt, at du har snoren løs, således hunden ved, at det er belønningen for at “gå pænt”
- Undgå at gå den vej, som hunden trækker i. Hvis der er en fugl, kat eller duft som hunden insisterer på at VILLE hen til – så skift retning og gå den modsatte vej
….Gode råd til at lære hunden at gå pænt
- Start altid med at have hundens fokus. Inden i starter på gåturen, så brug 1-2 min på at lave nogle kontaktøvelser eller lignende der giver hunden fokus på dig.
Se her hvordan du laver kontaktøvelser.
- Hav masser af godbidder og træn kun når du selv har tid og tålmodighed.
- Når hunden trækker, stopper du op og bliver stående. Vent på at hunden tage kontakt til dig (kigger eller gå tilbage mod dig) så snoren igen bliver løs og fortsæt gåturen. Indstil dig på at i måske kun bevæger jer få meter af gangen i en periode.
- Vend om, eller skift rute hvis hunden er for interesseret i dufte, eller andre ting, og dermed mister fokus på dig.
- Husk at rose hunden når den går pænt, og husk at snoren altid skal være løs.