Hemmeligheden bag hundens trivsel i børnefamilien

Linn Cecilia Svensson

Linn Cecilia Svensson

Hemmeligheden bag hundens trivsel i børnefamilien

Online masterclass med adfærdsrådgiver Tina Hougaard Mejdahl fra PowerDog

Dato og tidspunkt: Torsdag d 5. juni 2025 kl 18.30

 

Om denne masterclass:

Få inspiration til det gode hundeliv med børn i familien.

Ved du, hvordan du skaber det gode hundeliv, når det liv inkluderer små eller større børn? Hvordan sikrer du din hunds trivsel fysisk såvel som mentalt, når der også skal smøres madpakker, puttes børn og holdes børnefødselsdage? Og hvad kræver det egentlig af en hund, for at den kan fungere og trives i en børnefamilie?

Dét får du svar på i MasterClassen, hvor Tina Hougaard Mejdahl deler ud af sin viden om børn og hunde i samme husstand. Du får også svar på, hvad du aktivt kan ændre på hos din hund, hvis du oplever udfordringer i samværet mellem barn og hund og hvilke forholdsregler du bør tage for at sikre succes i samværet.

Tina giver helt konkrete how-to's til gode træningsøvelser og hverdagen generelt, samt management strategier, som sikrer din familie succes i dét setup, der kan give de største glæder og de største sorger. For hvad gør du, hvis uheldet allerede har været ude, eller at din hund ikke trives i konstellationen?

 

 

Om eksperten - Tina Hougaard Mejdahl:

Masterclassen afholdes af Tina Hougaard Mejdahl, som er indehaver af PowerDog.

Til dagligt arbejder Tina med frustrerede hundeejere, som oplever udfordringer mellem familiens hunde og børn. Efter hun selv blev mor til sit første barn i 2022 er hun blevet 100-meter mester i hvad det egentlig kræver af hunde, at bo sammen med små børn. Derfor bruger hun både sine faglige såvel som personlige erfaringer, når hun vejleder om børn og hunde i samme husstand.

Derudover brænder hun for at hjælpe reaktive hunde i adfærdsforløb og er mangeårig NW-instruktør.

Tina er uddannet hundetræner og adfærdsrådgiver. Hun er foredragsholder og afholder kurser for hundeejere i hele Danmark. Desuden uddanner hun Nose Work instruktører.

Du kan læse mere om Tinas arbejde på hendes hjemmeside: www.powerdog.dk