Impulskontrol - lær din hund at handle bevidst og modstå fristelser

Linn Cecilia Svensson

Linn Cecilia Svensson

Impulskontrol - lær din hund at handle bevidst og modstå fristelser

Online masterclass med hundeinstruktør Zara Holst Zachariasen fra Hundeliv

Dato og tidspunkt: Torsdag d 8 maj 2025 kl 18.30

 

Om denne masterclass:

Impulskontrol handler om, at hunden selv vælger ikke at handle på sine impulser, uanset om det drejer sig om at tage mad, jage vildt eller afbryde en øvelse for at undersøge noget spændende i omgivelserne.

Ved at lære hunden, at det bedre kan betale sig at udvise tålmodighed og tilbageholdenhed, vil den opleve, at belønningen for at afstå fra sine umiddelbare impulser er større end at handle på dem.

Dette skaber en stærkere relation mellem dig og din hund, og gør træningen både sjovere og mere effektiv.

 

 

Om eksperten - Zara Holst Zachariasen:

Zara Holst Zachariasen er en erfaren og passioneret hundetræner med mange års baggrund inden for hundetræning og undervisning.

Efter at have arbejdet for Dansk Kennel Klub, hvor hun blandt andet bidrog til "Hunden"-magasinet og var med til at starte "Hundeuniversitetet," har Zara nu etableret sig som selvstændig. Hun tilbyder foredrag, webinars og online kurser, som hjælper hundeejere med at forstå og træne deres hunde på en måde, der bygger på både teori og praktisk erfaring.

Zara har en særlig evne til at formidle komplekse træningsprincipper på en letforståelig måde og lægger stor vægt på at skabe et harmonisk forhold mellem hund og ejer.

Hendes tilgang er funderet i moderne træningsmetoder, hvor hundens trivsel og naturlige instinkter står i centrum. Hun deler løbende sine erfaringer og refleksioner på sin facebook side "Hundeliv", hvor hun inspirerer hundeejere til at arbejde målrettet og kærligt med deres hunde.

Du kan se mere om Zara og hendes arbejde på facebooksiden Hundeliv