Online masterclass med fotograf Malene Holst
Dato & tidspunkt: 22. august kl. 19.30
Ender de billeder du tager af din hund ofte med at være lidt uklare? Måske du har set andre tage billeder af deres hunde på en måde, du også gerne vil kunne?
Det kan være svært at fange de smukke øjeblikke af din firbenede ven med din telefon.
På denne masterclass får du tips og tricks til, hvordan du kan fange flotte billeder af din hund ved blot at lave små ændringer, når du tager mobilen frem.
Fotograf og influencer Malene Holst deler en skattekiste af tip og tricks, der vil ændre måden, du fanger øjeblikke med din hund på.
Ved blot at lave små justeringer, når du tager din telefon frem, kan du fange din hunds personlighed og fastholde de smukke øjeblikke, i deler sammen.
Om Fotograf Malene Holst
Malene er fotograf baseret i Sønderborg, hvor hun fotograferer familier, bryllupper og hunde. Hun har fotograferet, siden hun fik sit første kamera, da hun var teenager, hvorefter hun ikke har været uden kamera.
Denne passion har Malene kombineret med sin anden store kærlighed - nemlig hunde. Hun sætter stor fokus på at fotografere hundene og deres unikke udtryk, personligheder og særlige træk - og ikke mindst det unikke bånd, hund og ejer har.
I dag arbejder Malene som fotograf, influencer og tekstforfatter og prøver at komme på rejser så ofte, hun kan, hvor hun naturligvis har sin hund, Keela, med og kamera i hånden.