Kastration?
Nej. Måske… Det blev et ja.
Et svært emne, som har været oppe og vende en del gange her hos os de sidste par år. Det var en stor beslutning, for der er både ulemper og fordele. Vi har haft adskillige samtaler med dyrlægen. Vi har lyttet til andres erfaringer og nøje overvejet, om det var løsningen for Marvin, inden beslutningen blev taget.
Hvorfor?
Der kan være mange årsager til, at man vælger at få sin hund kastreret. Marvin var i januar igen helt rundt på gulvet, fordi en eller flere hunhunde i nabolaget var i løbetid. Denne gang var det værre end tidligere. Han ville ikke spise, var stresset, han sov ikke, han skulle konstant ud at tisse og fik endnu en slem omgang forhudsbetændelse. Derfor anbefalede dyrlægen, at vi prøvede at give ham en kemisk kastration.
Kemisk kastration
En kemisk kastration er på en måde en prøveperiode. Man kan se, hvordan effekten er, og om det virker på den uønskede adfærd. For Marvin virkede det i løbet af en uge. Vi fik en roligere hund, han var ikke længere interesseret i hunhundene, samt der var knap så udtalt hanhundeadfærd. Med det mener jeg, at han kunne være meget dominerende og intolerant overfor andre hunde. Den kemiske kastration har dæmpet den del af den uønskede adfærd.
Han fik mere pels. Det havde han ikke meget af i forvejen, så det ser vi som noget positivt. Han har dog fået så meget, at vi er nødt til at klippe ham lidt. Det er som at klippe en hvirvelvind. Der skal lidt træning og tålmodighed til fra både hund og hende med saksen.
Eneste minus er, at han er blevet sulten og har taget lidt på. Men han har fået noget kaloriefattigt foder og er tæt på sin normale vægt igen.
Kirurgisk kastration
Efter et halvt år virkede den kemiske kastration ikke helt optimalt længere, og vi talte igen om mulighederne. Skulle vi blive ved med at give ham den kemiske, eller skulle vi få ham kirurgisk kastreret? Vi kontaktede igen dyrlægen og fik en god snak. Vi valgte, efter mange overvejelser, at sige ja til operationen.
Den gik fint. Marvin kunne dog ikke lade være med at slikke i sine sting. En krave var ikke løsningen, og vi fik ikke købt sparkedragten ved dyrlægen. Så jeg måtte have gang i symaskinen og en gammel t-shirt. Først da jeg gav ham dragten på, så jeg, at der stod REBEL I på dragten. En rebel i hjemmesyet nødløsningsdragt. Men den virkede efter hensigten, og han elskede at have den på.
Er det synd for hunden?
Det er svært at svare på. Men tilværelsen er blevet meget nemmere for Marvin og for os. Han interesserer sig ikke længere for hunhunde og er mindre stresset og har fået ro. Den uønskede hanhundeadfærd er formindsket, og for os virker det, som om Marvin er en gladere hund. Gåturene er blevet langt hyggeligere, og han er stadig sig selv. Vores elskede pelsraket.
Om bloggeren
Charlotte arbejder til daglig med regnskab. Hun elsker at tage billeder, skrive og læse, går op i sund kost og glutenfri bagning. Hun bruger en del tid på at dyrke grøntsager og være i haven.
Marvin er en brun, 6-årig, stædig og glad ft cocker. Han er en forkælet sofahund, familiehund og hjemmetrænet hjælpehund. Han elsker bamser og nye eventyr. Så længe der ikke er en støvsuger med i eventyret.