Lige for tiden har Rudy’s helbred fyldt rigtig meget i vores hverdag. Rudy fylder 9 år til november, og han har i 2 år levet med en aldersbetinget og permanent sygdom, kaldet ”Iris Cyster”. Iris Cyster er små cyster/bobler, som ligger og svømmer rundt inde i øjet. Som udgangspunkt er Iris cyster ikke et problem at have, men hvis de sidder på en bestemt måde (fx sidder låst fast eller sidder på selve pupillen), så giver de en irritation.
Siden vi fik diagnosen konstateret, har han fået øjendråber dagligt for at minimere den rødme og irritation, som de skaber for øjet. Rudy’s højre øje har cyster, som sidder fast. Venstre øje svømmer de fint rundt, og er ikke et problem endnu. Disse øjendråber har været effektive og i 1 års tid, har jeg gået og været helt rolig omkring hans øjne, da vi jo har haft helt styr på det.
April måned blev det desværre for meget.
Øjendråberne har den bivirkning at de nedbryder hans immunforsvar langsomt, hvilket har gjort ham mere modtagelig for hornhindeskader, som er langt værre og mere smertefuldt end cysterne.
4 måneder er derfor gået med flere øjenoperationer, tusindvis af øjendråber og mange dyrlægebesøg, som virkelig har kostet kassen – og ekstra meget fordi Rudy har en rigtig dårlig helingsprocess pga. sin alder.
Endelig er vi ovre hornhindeskaderne, og nu skal vi have styr på Iris cysterne, så vi igen kan få en normal hverdag, men selvfølgelig med medicin, som han skal have resten af sit liv.
Jeg drømmer om at han kan nøjes med 1 slags øjendråbe eller 1 pille, men det virker ikke som om, det er den løsning, vi ender ud med.
Vi prøver pt. en masse forskellige medicin af, så mildt som muligt, så Rudy’s liv ikke bliver forkortet eller livskvaliteten forringet.
Jeg har dog tilladt mig at spørge ind til worst-case scenario hos dyrlægen, og det er at fjerne øjet, hvis ikke vi finder en løsning.
På en eller anden måde er det beroligende at få af vide, at det at fjerne øjet er det absolut værste, der kan ske, fordi en hund kan stadig have et smukt liv med kun 1 øje. Dog skær det ind i hjertet på mig, at vi jo endnu ikke har problemer med det venstre øje – og i den situation vil worst-case scenario igen være at fjerne øjet.
Men hvor fedt et hundeliv er det at miste begge øjne?
Vi har ja-hatten på, og det er ikke fordi, vi er ved at miste ham nu her, men desto mere fokus der kommer på hans sygdom, desto mere indser vi, hvor stort et problem det faktisk er. Vi tager én dag af gangen, gør hvad vi kan for at livskvaliteten er i top, og så må vi se, hvor lang tid vi kan holde den kørende. Forhåbentlig nogle år endnu, fordi vi er slet ikke færdige med at møsse på ham.
Det er 1. gang vi nogensinde har haft brug for vores hundeforsikring, men nu kom den os virkelig til gode, så mit bedste råd herfra er, at man ikke skal gå på kompromis med den slags.
Ugens blogger
Dette blogindlæg er skrevet af Mie Eriksson, som er den heldige ejer til en skøn Old English Bulldog ved navn Rudy. Sammen med Mie søn, Ludwig, er de aktive på instragram med profilen @erikssons_boys